Kørekortbekendtgørelsen § 146

Denne konsoliderede version af kørekortbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om kørekort

Bekendtgørelse nr. 875 af 27. juni 2024

§ 146

Kørekort til lille knallert kan uden yderligere krav om køreuddannelse eller aflæggelse af køreprøve udstedes til en person, der

  • 1) er fyldt 18 år før den 19. januar 2013,

  • 2) har erhvervet knallertbevis før den 19. januar 2013, eller

  • 3) har erhvervet kørekort til traktor/motorredskab før den 19. januar 2013.

Stk. 2 For udstedelse af kørekort efter stk. 1 betales et gebyr i henhold til bekendtgørelse om gebyrer og afgifter på Færdselsstyrelsens område.