Kørekort til kategori D1 og kategori D1/E kan udstedes til en person, der er fyldt 21 år, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Der kan udstedes kørekort til kategori D1 og D1/E til en person, der er fyldt 18 år, hvis den pågældende erhverver kørekortet som led i kvalifikationsuddannelsen efter reglerne i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport. Indtil den pågældende fylder 21 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport.
Stk. 3 Kørekort til kategori D1 kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til kategori B.
Stk. 4 Kørekort til kategori D1/E kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til kategori D1.