Foreligger der oplysninger, der viser, at ansøgeren er afhængig af brug af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller ikke er ædruelig, må kørekort ikke udstedes eller fornyes.
Stk. 2 Finder kommunalbestyrelsen, at der foreligger eller kan foreligge oplysninger som nævnt i stk. 1, sender kommunalbestyrelsen ansøgningen til Færdselsstyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt der kan udstedes kørekort til ansøgeren.
Stk. 3 Såfremt kørekort nægtes, skal anklagemyndigheden på begæring indbringe spørgsmålet for retten efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3.
Stk. 4 Bestemmelserne i § 34, stk. 4 og 6, finder tilsvarende anvendelse.