Køreprøve og praktisk prøve til kategori A2 og A, køreprøver til kategorierne AM, A1, B, C1, C, D1, D, C1/E, C/E, D1/E og D/E samt praktisk prøve til kategori B/E og den i § 13, stk. 1, nr. 4, omtalte prøve (B+) gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 7, afsnit I.
Stk. 2 Køreprøver til erhvervsmæssig personbefordring til kategorierne D1 og D samt køreprøve til traktor/motorredskab gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 7, henholdsvis afsnit II og III.
Stk. 3 Køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1 og D kan afvikles samtidig med køreprøven til kategori D1 eller D. Består ansøgeren ikke teoriprøven til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1 eller D, bevares retten til at aflægge praktisk prøve til kategori D1 eller D, såfremt teoriprøven til kategori D1 eller D er bestået.