Såfremt de helbredsmæssige oplysninger taler derfor, eller der er begrundet tvivl om, hvorvidt den pågældende er ædruelig eller uafhængig af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, kan kørekort i alle tilfælde udstedes med en kortere gyldighedstid end den i §§ 83-85 nævnte.
Stk. 2 Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der er eller kan være grundlag for en kortere gyldighedstid, jf. stk. 1, sender kommunalbestyrelsen ansøgningen til Færdselsstyrelsen, som træffer afgørelse om, med hvilken gyldighedstid kørekortet skal udstedes.