Registrering af køretøjer sker i et for hele landet fælles register for køretøjer (Køretøjsregisteret), jf. dog stk. 4.
Stk. 2 I Køretøjsregisteret registreres oplysninger om hvert enkelt køretøj og om køretøjets tilhørsforhold.
Stk. 3 Skatteministeren fastsætter regler om registrering i Køretøjsregisteret. Bekendtgørelse om registrering af køretøjer
Stk. 4 Kongehusets, forsvarets og Beredskabsstyrelsens køretøjer skal ikke registreres i Køretøjsregisteret. Forsvarsministeren fastsætter regler om registrering af disse køretøjer.