Krigsmaterielloven § 12

Denne konsoliderede version af krigsmaterielloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om krigsmateriel m.v.

Lov nr. 400 af 13. juni 1990,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 22. oktober 2012,
som ændret ved lov nr. 654 af 11. juni 2024

§ 12

Statens Våbenkontrol eller de personer, som våbenkontrollen bemyndiger dertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til virksomheder, der fremstiller krigsmateriel, med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for våbenkontrollens virksomhed.

Stk. 2 Ansatte i virksomheden og dens indehaver skal efter våbenkontrollens bestemmelser yde våbenkontrollen vejledning og hjælp under tilsyn efter stk. 1.