Såfremt den i § 4 nævnte skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud fradrages i tilsvarende skattepligtig indkomst for følgende år. Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.
Stk. 2 Udviser den i § 4 nævnte skattepligtige indkomst underskud, har den skattepligtige adgang til helt eller delvis at overføre dette underskud til fradrag i anden indkomst.
Stk. 3 Underskud ved anden indkomst end den i § 4 nævnte kan ikke overføres til fradrag i denne indkomst.