Produktionsanlæg, platforme og andre anlæg, herunder rørledninger og hertil knyttede anlæg, samt andet udstyr, der anvendes i forbindelse med erhvervelse af indtægt som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, eller stk. 2, afskrives efter de regler i afskrivningslovens kapitel 2 og 4, der gælder for driftsmidler.
Stk. 2 Skibe og bygninger, der ikke er omfattet af stk. 1, afskrives efter afskrivningslovens regler herom.
Stk. 3 Anvendes det afskrivningsberettigede aktiv delvis i forbindelse med anden virksomhed, beregnes afskrivning efter stk. 1 og 2 på grundlag af den del af saldoværdien, som svarer til den forholdsmæssige anvendelse af aktivet ved virksomhed som nævnt i stk. 1, jf. dog § 10 B, stk. 1. Den forholdsmæssige anvendelse af aktivet i forbindelse med anden virksomhed danner grundlag for afskrivning af aktivet ved opgørelsen af den del af den skattepligtiges indkomst, som ikke omfattes af § 4. Afskrivning foretages særskilt for hvert aktiv.