Den selvejende institution ledes af en bestyrelse, der sammensættes i henhold til institutionens vedtægter. Bestyrelsen skal bestå af mindst 3 medlemmer.
Stk. 2 Bestyrelsen ansætter og afskediger den daglige ledelse af den selvejende institution. Den daglige ledelse forestår under ansvar over for bestyrelsen den daglige drift af den selvejende institution. Den daglige ledelse skal handle inden for de budget- og bevillingsmæssige rammer samt øvrige tilskudsbetingelser, der er fastsat for institutionen.
Stk. 3 Bestyrelsen er ansvarlig for den selvejende institutions samlede virksomhed, herunder for, at institutionen opfylder betingelserne for driftstilskuddet i henhold til denne lov eller anden lovgivning, regler fastsat i medfør af denne lov eller anden lovgivning, indgåede aftaler, jf. § 9, eller øvrige betingelser for driftstilskuddet.
Stk. 4 Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden. Forretningsordenen skal indeholde bestemmelser om inhabilitet og tavshedspligt.
Stk. 5 Hvis der ydes vederlag til bestyrelsesmedlemmer, må vederlaget ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang.