Kapitel 1 Anvendelsesområde
Denne bekendtgørelse gennemfører kvotedirektivet, jf. § 3, nr. 7.
Stk. 2 Kvotedirektivet er optrykt som bilag 2 til denne bekendtgørelse.
Bekendtgørelsen finder anvendelse på udledning af drivhusgasser, jf. § 3, nr. 5.
Stk. 2 Bekendtgørelsen finder anvendelse på aktiviteter inden for:
-
1) Luftfart og søtransport, jf. kvotedirektivets kapitel II og direktivets bilag I.
-
2) Stationære anlæg, jf. kvotedirektivets kapitel III og direktivets bilag I.
-
3) Bygningssektoren, vejtransportsektoren og andre sektorer, jf. kvotedirektivets kapitel IVa og direktivets bilag III.