Kapitel 10 Klage- og strafbestemmelser
Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Følgende afgørelser kan ikke indbringes for Energiklagenævnet:
-
1) Afgørelser, der er omfattet af § 24, stk. 2, i lov om CO2-kvoter.
-
2) Afslag på i særlige tilfælde at meddele en midlertidig udledningstilladelse til en driftsleder eller brændstofoperatør, jf. §14.
Stk. 3 Klager over forvaltningsretlige spørgsmål i forbindelse med Energistyrelsens afgørelser kan uanset stk. 2 indbringes for Energiklagenævnet.
Stk. 4 Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der:
-
1) undlader at udpege en fuldmægtig som omhandlet i § 7, stk. 4,
-
2) overtræder vilkår i en tilladelse meddelt til en driftsleder efter § 8, stk. 2, eller til en brændstofoperatør efter § 11, stk. 2,
-
3) som driftsleder ikke efterkommer en pligt ifølge § 12, stk. 1, til uden unødig forsinkelse at underrette Energistyrelsen om forhold af betydning for udledningstilladelsen eller for tildelingen af kvoter,
-
4) som brændstofoperatør ikke efterkommer sin pligt ifølge § 12, stk. 2, til uden unødig forsinkelse at underrette Energistyrelsen om forhold af betydning for udledningstilladelsen,
-
5) overtræder en pligt efter § 19, stk. 1, til at overvåge udledningen fra aktiver og aktiviteter i overensstemmelse med en overvågningsplan godkendt af Energistyrelsen,
-
6) overtræder en pligt efter § 19, stk. 2, 1. pkt., til uden unødig forsinkelse at meddele påkrævede forslag til ændring eller ajourføring af en overvågningsplan til Energistyrelsens orientering eller godkendelse,
-
7) overtræder en pligt efter § 20 til uden unødig forsinkelse at meddele påkrævede forslag til ændring eller ajourføring af en overvågningsmetodeplan til Energistyrelsens orientering eller godkendelse,
-
8) overtræder en indberetningspligt efter § 22 ved ikke rettidigt og fyldestgørende at rapportere verificerede udledninger,
-
9) overtræder en indberetningspligt efter § 25, stk. 1, ved ikke rettidigt og fyldestgørende at rapportere verificerede aktivitetsniveauer, herunder foretage registrering heraf, eller
-
10) ikke efterkommer et påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bestemmelser i denne bekendtgørelse.
Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.