Kvotebekendtgørelsen Kapitel 8

Denne konsoliderede version af kvotebekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om CO2-kvoter m.v.

Bekendtgørelse nr. 1386 af 2. december 2024

Kapitel 8 Digital kommunikation
§ 30

Afgørelser og andre dokumenter kan sendes digitalt fra Energistyrelsens elektroniske data online system til en operatør.

§ 31

Kommunikation til Energistyrelsen om forhold, som er omfattet af kvoteordningen, herunder kommunikation i forbindelse med ansøgning om udledningstilladelse, fremsendelse af oplysninger om forhold af betydning for udledningstilladelsen, ansøgning om gratistildeling, verifikationsrapporter, forelæggelse af ajourførte overvågningsplaner eller overvågningsmetodeplaner, rapportering af aktivitetsniveau, udledning og andre pligtige oplysninger, skal indgives digitalt gennem Energistyrelsens elektroniske data online system i det omfang, at dette er muligt. Kommunikationen skal foregå under anvendelse af de indtastningsskemaer, digitale formater og signaturmuligheder, som systemet anviser eller stiller til rådighed til et givet formål.

§ 32

Energistyrelsen kan bestemme, at kommunikation om forhold, som er omfattet af kvoteordningen, skal foregå gennem Digital Post, hvis kommunikationen ikke kan fremsendes gennem Energistyrelsens elektroniske data online system, jf. §§ 30 og 31.

Stk. 2 Kommunikation gennem Digital Post tillægges de retsvirkninger, der følger af lov om Digital Post fra offentlige afsendere og regler udstedt med hjemmel heri.