Energistyrelsen fastsætter i overensstemmelse med § 11 i lov om CO2-kvoter en afgift til operatører, der ikke overholder den årlige frist for returnering af kvoter i EU-registeret, der følger af lovens § 10, stk. 1.
Stk. 2 Overholder en brændstofoperatør ikke sin returneringspligt efter § 10, stk. 2, i lov om CO2-kvoter, pålægger klima-, energi- og forsyningsministeren brændstofoperatøren at betale en afgift til statskassen svarende til afgiften efter § 11, stk. 1, i lov om CO2-kvoter.
Stk. 3 § 11, stk. 2-5 i lov om CO2-kvoter finder tilsvarende anvendelse på afgiften pålagt efter stk. 2.
Stk. 4 Energistyrelsen offentliggør navnene på brændstofoperatører der ikke overholder kravet i § 10, stk. 2, i lov om CO2-kvoter, om returnering af tilstrækkelige kvoter.