En kommunalbestyrelse kan ikke uden Ankestyrelsens samtykke pådrage kommunen solidarisk hæftelse gennem indtræden i en forening, en institution, et selskab eller lignende. Samtykke er dog ikke fornødent, hvis kommunen alene hæfter med sit indskud, og der ikke pådrages kommunen forpligtelser med hensyn til eventuelle yderligere indskud.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan dog uden samtykke efter stk. 1 optage lån i realkreditinstitutter og i KommuneKredit, uanset om kommunen ved lånoptagelsen indtræder som medlem af den långivende forening, samt hæfte for lån til finansiering af leasingkontrakter, som optages i KommuneKredit.
Stk. 3 Kommunalbestyrelsen kan endvidere uden samtykke efter stk. 1 pådrage kommunen solidarisk hæftelse gennem indtræden i en forening, institution, et selskab eller lignende efter sundhedslovens § 78, stk. 7, som er godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren.