Kapitel 2 1 Markedsføring af lattergas til forbrugere og forbud mod besiddelse
Det er forbudt at markedsføre mere end 17 g lattergas pr. dag til en forbruger eller en person, der fremstår som en forbruger, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 Lattergas må ikke markedsføres i Danmark til forbrugere eller personer, der fremstår som forbrugere, under 18 år.
Stk. 3 Lattergas må ikke markedsføres til beruselsesformål uanset mængde.
Stk. 2 Lattergas må ikke indføres til Danmark af forbrugere under 18 år.
Lattergas må ikke besiddes på offentligt tilgængelige steder, på uddannelsessteder, i ungdomsklubber, i fritidsordninger og lign., medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse eller har et andet anerkendelsesværdigt formål.
Det er forbudt at markedsføre lattergas til forbrugere fra udsalgssteder, hvor der markedsføres alkohol, crackere, tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter, elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.
Ved handel med lattergas, der overstiger mængdebegrænsningen i § 3, stk. 1, skal forhandleren forud for betalingstransaktionen kontrollere, at køberen er en erhvervsdrivende med gyldigt cvr-nummer.
Stk. 2 Forhandleren skal have en procedure for at føre effektiv kontrol efter stk. 1. Kontrollen skal dokumenteres, og dokumentation for den udførte kontrol skal opbevares i 2 år.
Forhandlere af lattergas skal kontrollere, at forbrugeren er fyldt 18 år, inden salget gennemføres.
Stk. 2 Ved forbrugerrettet internethandel skal forhandlere af lattergas drive et alderskontrolsystem, som effektivt sikrer, at forbrugeren er fyldt 18 år.
Stk. 3 Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om alderskontrollen nævnt i stk. 1 og 2, herunder om de nærmere krav til selve kontrollen, om et alderskontrolsystem og om forhandleres pligt til at give kontrolmyndigheden oplysninger om systemets indhold og anvendelse.