LD-loven § 2a

Denne konsoliderede version af lD-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om lønmodtagernes dyrtidsfond

Lov nr. 7 af 9. januar 1980,
jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 14. januar 2025

§ 2a

En lønmodtager, der opfylder kravene til udbetaling, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-9, mod betaling af afgift efter pensionsbeskatningslovens § 14 A, stk. 2 eller 3, kan i stedet for udbetaling vælge, at kontoen opretholdes mod betaling af den nævnte afgift.

Stk. 2 Et indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som der ikke er betalt afgift af, benævnes LD-opsparing, mens et indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som der er betalt afgift af, jf. stk. 1, benævnes LD-aldersopsparing.

Stk. 3 Når afgiften er betalt, jf. stk. 1, vil det tilbageværende beløb kunne udbetales efter § 2 eller behandles i overensstemmelse med § 3.

Stk. 4 Opretholdelse af kontoen efter stk. 1 mod betaling af afgift efter pensionsbeskatningslovens § 14 A, stk. 2 eller 3, kan ske ved foranstaltning af Lønmodtagernes Dyrtidsfond for lønmodtagere, der ikke har fået indeståendet udbetalt. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal meddele lønmodtageren, at kontoen opretholdes efter stk. 1, medmindre lønmodtageren fravælger dette.