LD-loven § 4

Denne konsoliderede version af lD-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om lønmodtagernes dyrtidsfond

Lov nr. 7 af 9. januar 1980,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014,
som ændret ved lov nr. 1490 af 23. december 2014, lov nr. 1531 af 27. december 2014, lov nr. 1569 af 15. december 2015, lov nr. 395 af 2. maj 2016, lov nr. 1549 af 13. december 2016, lov nr. 1547 af 19. december 2017, lov nr. 58 af 30. januar 2018, lov nr. 706 af 8. juni 2018, lov nr. 369 af 9. april 2019, lov nr. 552 af 7. maj 2019, lov nr. 1374 af 13. december 2019, lov nr. 1563 af 27. december 2019, lov nr. 641 af 19. maj 2020, lov nr. 2382 af 14. december 2021 og lov nr. 409 af 25. april 2023

§ 4

Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen udpeges af beskæftigelsesministeren og består af 7 medlemmer. Af de 7 medlemmer udpeges 4 således:

  • 1) 2 medlemmer efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

  • 2) 1 medlem efter indstilling af FTF.

  • 3) 1 medlem efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation.

Stk. 2 Bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. Når der skal indstilles medlemmer efter stk. 1, skal hver organisation indstille både en mand og en kvinde. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de foretrækker, og beskæftigelsesministeren skal følge denne indstilling, medmindre bestyrelsen derved vil få en kønsmæssigt skæv sammensætning. I så fald er beskæftigelsesministeren berettiget til blandt de indstillede at udpege andre, således at bestyrelsen så vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. Beskæftigelsesministeren afgør, hvem af de indstillede der skal udpeges som medlem af bestyrelsen.

Stk. 3 Foreligger der særlige grunde, kan en organisation fravige bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt. Organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.

Stk. 4 Bestyrelsen udpeges for 3 år ad gangen, og genudpegning kan finde sted.

Stk. 5 Bestyrelsen vælger 1 formand blandt de bestyrelsesmedlemmer, som er udpeget af beskæftigelsesministeren efter indstilling af organisationerne, jf. stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 6 Bestyrelsen vælger 1 næstformand blandt de 3 bestyrelsesmedlemmer, som er udpeget direkte af beskæftigelsesministeren.

Stk. 7 Beskæftigelsesministeren fastsætter vedtægter for fonden, herunder nærmere regler om udbetalingen af beløb efter loven og om information til lønmodtagerne om beløb, forrentning, omkostninger, skat m.v. Bekendtgørelse om vedtægter for Lønmodtagernes Dyrtidsfond