LD-loven § 9a

Denne konsoliderede version af lD-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om lønmodtagernes dyrtidsfond

Lov nr. 7 af 9. januar 1980,
jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 14. januar 2025

§ 9a

Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2 Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Stk. 3 Finanstilsynet fastsætter regler om revisionens gennemførelse i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og LD Fonde

Stk. 4 Finanstilsynet kan pålægge revisor, og hvis bestyrelsen efter § 9, stk. 4, har oprettet en intern revision tillige den interne revisionschef, at give oplysninger om forholdene i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.