Kapitel 1 Uddannelsernes formål og videngrundlag
En erhvervsakademiuddannelse og en professionsbacheloruddannelse skal opfylde formålene efter kapitel 1 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt de forudsætninger, hvorunder uddannelsen er akkrediteret og godkendt.
Stk. 2 I bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse (uddannelsesbekendtgørelsen) fastsættes uddannelsens formål, mål for læringsudbytte, varighed og struktur m.v.
En erhvervsakademiuddannelse og en professionsbacheloruddannelse skal sikre den uddannede viden, færdigheder og kompetencer på henholdsvis erhvervsakademiniveau og bachelorniveau, som beskrevet i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, jf. bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser.
Stk. 2 En professionsbacheloruddannelse, der er tilrettelagt som en selvstændig overbygningsuddannelse, jf. § 15, skal gennem udbygning af og fordybelse i forhold til den eller de erhvervsakademiuddannelser, overbygningsuddannelsen bygger på, sikre den uddannede viden, færdigheder og kompetencer på bachelorniveau, jf. stk. 1.
Uddannelsernes videngrundlag er erhvervs- og professionsbaseret samt udviklingsbaseret.
Stk. 2 Erhvervs- og professionsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser inden for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig mod.
Stk. 3 Udviklingsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig mod. Udviklingsbasering indebærer desuden, at uddannelsen er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for de kerneområder, der er konstituerende for uddannelsens formål og erhvervssigte.
Uddannelserne er selvstændigt afrundede forløb, der omfatter både teori og praktik. Praktikken skal i samspil med uddannelsens teoretiske dele styrke den studerendes læring og bidrage til opfyldelse af uddannelsens mål for læringsudbytte.
Stk. 2 I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at der er en klar sammenhæng mellem den teoretiske undervisning og praktikken med udgangspunkt i den studerendes mål for praktikken.
Stk. 3 Den studerende er under praktikken knyttet til en eller flere private eller offentlige virksomheder. Praktikken er ulønnet, medmindre andet fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen.
Stk. 4 Den studerende må under ulønnet praktik i en offentlig eller privat virksomhed ikke indgå som arbejdskraft, herunder være underlagt virksomhedens instruktionsbeføjelse.
Stk. 5 Den studerende kan under ulønnet praktik modtage en erkendtlighed i form af en mindre økonomisk påskønnelse fra en virksomhed mv. Beløbet må svare til højst 3.375 kr. om måneden (2023-niveau) og må ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst i lighed med en lønindkomst.
Stk. 6 Beløbsgrænsen for en erkendtlighed, jf. stk. 5, reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 7 Institutionen sikrer, at der til stadighed tilvejebringes det nødvendige antal praktikaftaler med private og/eller offentlige virksomheder. For uddannelserne til sygeplejerske, jordemoder, radiograf, fysioterapeut, ergoterapeut, lærer i folkeskolen og pædagog gælder praktikpladsreglerne i § 26, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
I erhvervsakademiuddannelserne indgår undervisning i erhvervets og fagområdets praksis og central anvendt teori og metode samt, i det omfang det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger, samspillet mellem forskellige kulturformer samt entreprenørskab. Der skal indgå undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse.
Stk. 2 I professionsbacheloruddannelserne indgår undervisning i professionens og fagområdets praksis og anvendt teori og metode samt, i det omfang det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger, samspillet mellem forskellige kulturformer samt entreprenørskab. Der skal indgå undervisningsformer, der fremmer den studerendes evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode, samt undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse.
En erhvervsakademiuddannelse giver den uddannede ret til at anvende den titel, der fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen, efterfulgt af AK. På engelsk er den uddannedes titel AP Graduate in, efterfulgt af den engelsksprogede betegnelse, der fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen.
Stk. 2 En professionsbacheloruddannelse giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor efterfulgt af den betegnelse for professionen, der fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen. På engelsk betegnes uddannelsen Bachelor of, efterfulgt af den engelsksprogede professionsbetegnelse, der fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen.