Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Et uddannelseselement er en uddannelsesdel med egne læringsmål. Et uddannelseselement skal omfatte mindst 5 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.
Stk. 2 En studieretning er en række indbyrdes forbundne uddannelseselementer, der er obligatoriske for den studerende, der har valgt den pågældende studieretning. For den enkelte studieretning fastsættes mål for læringsudbytte som en integreret del af uddannelsens samlede mål for læringsudbytte i uddannelsesbekendtgørelsen.
Når uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog, tilrettelægger uddannelsensinstitutionen undervisningen på dansk, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Institutionen kan dog tilrettelægge undervisning på engelsk i op til 49 % af uddannelsens samlede omfang målt i ECTS-point.
I særlige tilfælde kan uddannelsesinstitutionen indgå aftale om, at dele af undervisningen henlægges til Grønland eller Færøerne, hvis
-
1) institutionen vurderer, at uddannelsen vil få et højere fagligt kvalitetsniveau ved, at uddannelsen tilrettelægges med undervisning m.v. både i Danmark og i Grønland eller på Færøerne,
-
2) der ikke er en tilsvarende uddannelse i Grønland eller på Færøerne, hvor den danske uddannelse konkurrerer med eller erstatter eksisterende nationale uddannelser,
-
3) institutionen har indgået en rammeaftale med det grønlandske selvstyre eller det færøske hjemmestyre om medfinansiering af ekstraudgifter af f.eks. undervisning og lokaler og om at stille egnede studieboliger til rådighed for de studerende under deres ophold og
-
4) de studerende ikke pålægges unødvendige merudgifter som følge af den udlagte undervisning i form af f.eks. krav om betaling af studieafgift.
Stk. 2 Uddannelsens obligatoriske fag, herunder eventuel praktik, der skal gennemføres i Grønland eller på Færøerne, må maksimalt udgøre halvdelen af uddannelsen opgjort i ECTS-point.
Uddannelser, der omfatter undervisning i Grønland eller på Færøerne, er underlagt de almindelige regler om akkreditering og godkendelse, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af vidergående uddannelser. Uddannelsesinstitutionen skal have indgået en rammeaftale, jf. § 10, stk. 1, nr. 3, inden institutionen ansøger om prækvalifikation og godkendelse af den nye uddannelse. Hvis endeligt tilsagn om medfinansiering ikke kan opnås på ansøgningstidspunktet, betinges godkendelsen af, at institutionen hurtigst muligt herefter opnår et endeligt tilsagn.
Uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for, at den samlede uddannelse følger de regler, der gælder for danske uddannelser, der fuldt ud gennemføres i Danmark. Dette omfatter f.eks. tilrettelæggelse af undervisningen, prøver og anden bedømmelse samt muligheden for at indgive klage.
Stk. 2 Institutionen er forpligtet til at orientere ansøgere om, at dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne, og om de vilkår, der gælder for uddannelsen. Denne information skal fremgå af optagelsesportalen www.optagelse.dk.
En erhvervsakademiuddannelse er almindeligvis normeret til 90, 120 eller 150 ECTS-point inklusive praktikken, der er normeret til mindst 15 ECTS-point.
Stk. 2 En erhvervsakademiuddannelse består af:
-
1) Obligatoriske uddannelseselementer samt mindst 15 ECTS-point praktik inden for de kerneområder, der er konstituerende for uddannelsens formål og erhvervssigte, herunder kerneområder der konstituerer studieretninger. De obligatoriske uddannelseselementer og praktikken skal tilsammen omfatte mindst 75 ECTS-point, jf. dog stk. 3.
-
2) Valgfri uddannelseselementer, der skal give den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem toning og perspektivering inden for områder, der bredt relaterer sig til uddannelsens kerneområder, herunder kerneområder der konstituerer studieretninger. De valgfri uddannelseselementer må højst omfatte 30 ECTS-point, jf. dog stk. 3.
-
3) Afsluttende eksamensprojekt på 10 eller 15 ECTS-point, der skal dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen.
Stk. 3 I uddannelser, der er tilrettelagt med flere studieretninger, hvoraf den studerende skal vælge én, skal de obligatoriske uddannelseselementer og praktikken tilsammen omfatte mindst 90 ECTS-point og de valgfri uddannelseselementer højst 15 ECTS-point. Af de obligatoriske uddannelseselementer skal mindst 30 ECTS-point være fælles for alle studerende.
En professionsbacheloruddannelse er almindeligvis normeret til 180, 210 eller 240 ECTS-point inklusive praktikken, der er normeret til mindst 30 ECTS-point, jf. dog § 15.
Stk. 2 En professionsbacheloruddannelse består af, jf. dog § 15:
-
1) Obligatoriske uddannelseselementer samt mindst 30 ECTS-point praktik inden for de kerneområder, der er konstituerende for uddannelsens formål og erhvervssigte, herunder kerneområder der konstituerer studieretninger, jf. stk. 2. De obligatoriske uddannelseselementer og praktikken skal tilsammen omfatte mindst 120 ECTS-point, jf. dog stk. 3.
-
2) Valgfri uddannelseselementer, der skal give den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem toning og perspektivering inden for områder, der bredt relaterer sig til uddannelsens kerneområder, herunder kerneområder der konstituerer studieretninger. De valgfri uddannelseselementer må højst omfatte 60 ECTS-point, jf. dog stk. 3.
-
3) Bachelorprojekt på 10, 15 eller 20 ECTS-point, der skal dokumentere den studerendes forståelse af og evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og professionen, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen.
Stk. 3 I uddannelser, der er tilrettelagt med flere studieretninger, hvoraf den studerende skal vælge én, skal de obligatoriske uddannelseselementer og praktikken tilsammen omfatte mindst 150 ECTS-point, og de valgfri uddannelseselementer højst 30 ECTS-point. Af de obligatoriske uddannelseselementer skal mindst 60 ECTS-point være fælles for alle studerende.
En professionsbacheloruddannelse, der er tilrettelagt som selvstændig overbygningsuddannelse til en eller flere erhvervsakademiuddannelser, er almindeligvis normeret til 90, 120 eller 150 ECTS-point inklusive praktikken, der er normeret til mindst 15 ECTS-point. En selvstændig overbygningsuddannelse skal sammen med den eller de erhvervsakademiuddannelser, der bygges på, omfatte fra 180 til almindeligvis 240 ECTS-point.
Stk. 2 En professionsbacheloruddannelse tilrettelagt som selvstændig overbygningsuddannelse består af:
-
1) Obligatoriske uddannelseselementer samt mindst 15 ECTS-point praktik inden for de kerneområder, der er konstituerende for uddannelsens formål og erhvervssigte, herunder kerneområder der konstituerer studieretninger. De obligatoriske uddannelseselementer og praktikken skal tilsammen omfatte mindst 60 ECTS-point.
-
2) Bachelorprojekt på 10, 15 eller 20 ECTS-point, der skal dokumentere den studerendes forståelse af og evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og professionen, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen.
Stk. 3 Institutionen kan udbyde valgfri uddannelseselementer, der giver den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem toning og perspektivering inden for områder, der bredt relaterer sig til uddannelsens kerneområder. De valgfri uddannelseselementer må højst omfatte 15 ECTS-point.