Kapitel 4 Deltagelsespligt og orlov
Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet efter regler fastsat i studieordningen, jf. kapitel 5, herunder regler om eventuel mødepligt til dele af uddannelsen.
Stk. 2 Uddannelser, der har en normeret varighed til og med 150 ECTS-point, skal senest være afsluttet inden for et antal år, der svarer til det dobbelte af den normerede uddannelsestid. Uddannelser på 180 ECTS-point skal være afsluttet senest inden for den normerede uddannelsestid plus 2 år. Øvrige uddannelser skal senest være afsluttet inden for 6 år. Heri indgår ikke orlov på grund af:
-
1) Barsel eller adoption, svarende til den periode, som den studerende har valgt at holde orlov, dog maksimalt 52 uger.
-
2) Værnepligtstjeneste, herunder tjeneste på værnepligtslignende vilkår.
-
3) Uddannelse med henblik på, samt udsendelse på værnepligtslignende vilkår.
Stk. 3 Institutionen kan dispensere fra seneste afslutningstidspunkt, når det er begrundet i usædvanlige forhold.
Stk. 4 Bestemmelsen finder ikke anvendelse for erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, der udbydes af universiteter.
Studerende kan få orlov fra en uddannelse efter regler fastsat af uddannelsesinstitutionen, jf. dog stk. 2 og § 19.
Stk. 2 I orlovsperioden kan den studerende ikke deltage i undervisningen eller prøver på uddannelsen. Den studerende kan ikke deltage i prøver eller blive tilmeldt prøver i uddannelseselementer, som den studerende ikke har modtaget undervisning i.
Uddannelsesinstitution kan ikke meddele en studerende orlov, før den pågældende har bestået alle prøver på uddannelsens første studieår. På en selvstændig overbygningsuddannelse (professionsbachelor) skal den studerende have bestået første semester, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 Orlov skal meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste, som defineret i § 1 i lov om værnepligtsorlov m.v.
Stk. 3 En studerende følger reglerne i § 13 b i lov om forsvarets personel, hvis pågældende tegner kontrakt med forsvaret om at stille sig til rådighed med henblik på udsendelse til udlandet eller tegner kontrakt med forsvaret om udsendelse til udlandet.
Stk. 4 Institutionerne kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.