Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet efter regler fastsat i studieordningen, jf. kapitel 5, herunder regler om eventuel mødepligt til dele af uddannelsen.
Stk. 2 Uddannelser, der har en normeret varighed til og med 150 ECTS-point, skal senest være afsluttet inden for et antal år, der svarer til det dobbelte af den normerede uddannelsestid. Uddannelser på 180 ECTS-point skal være afsluttet senest inden for den normerede uddannelsestid plus 2 år. Øvrige uddannelser skal senest være afsluttet inden for 6 år. Heri indgår ikke orlov på grund af:
-
1) Barsel eller adoption, svarende til den periode, som den studerende har valgt at holde orlov, dog maksimalt 52 uger.
-
2) Værnepligtstjeneste, herunder tjeneste på værnepligtslignende vilkår.
-
3) Uddannelse med henblik på, samt udsendelse på værnepligtslignende vilkår.
Stk. 3 Institutionen kan dispensere fra seneste afslutningstidspunkt, når det er begrundet i usædvanlige forhold.
Stk. 4 Bestemmelsen finder ikke anvendelse for erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, der udbydes af universiteter.