Graveaktører, der er registreret i Ledningsejerregistret, skal i forbindelse med en forespørgsel registrere følgende oplysninger:
-
1) Graveaktørens navn og eventuelt CVR-nummer.
-
2) Graveaktørens adresse, elektronisk postadresse og telefonnummer.
-
3) Graveaktørens elektroniske postadresse til modtagelse af fremsendte fakturaer.
-
4) Gravearbejdets art.
-
5) Den geografiske udstrækning for hele det planlagte gravearbejde.
-
6) Det planlagte start- og sluttidspunkt for gravearbejdet.
Stk. 2 Ved registrering i Ledningsejerregistret og ved oprettelse af graveforespørgsler, skal graveaktøren identificere sig ved anvendelse af elektronisk identifikation (eID), som anvist af Ledningsejerregistret.
Stk. 3 Graveaktører, der er registreret i Ledningsejerregistret, har pligt til at ajourføre de i stk. 1, nr. 1-3, indberettede oplysninger, når der sker ændringer i de faktiske forhold, eller der kan konstateres fejl i en indberettet oplysning.
Stk. 4 Ledningsejerregistret kan efter anmodning, til brug for forskning og myndighedsopgaver, give forskere og offentlige myndigheder adgang til at forespørge i Ledningsejerregistret efter oplysninger om ledningsejere.
Stk. 5 Forskere og offentlige myndigheder, der til brug for forskning og myndighedsopgaver forespørger i Ledningsejerregistret efter oplysninger om ledningsejere, jf. stk. 3, skal registrere følgende oplysninger:
-
1) Navn og CVR-nummer.
-
2) Adresse, elektronisk postadresse og telefonnummer for den i nr. 1 nævnte aktør.
-
3) Formål med forespørgslen.
-
4) Den geografiske udstrækning af forespørgslen.