Enhver, der planlægger grave- eller anlægsarbejder, kan til Ledningsejerregistrets funktion til koordinering af gravearbejder oprette en annonce.
Stk. 2 I annoncen skal angives den geografiske afgrænsning for det område, hvor gravearbejdet planlægges. Der skal herunder oplyses, hvornår gravearbejdet forventes gennemført, og hvor længe det forventes at vare.
Stk. 3 Er graveperioden endnu ikke planlagt kan en ledningsejer eller graveaktør oprette en annonce for et geografisk afgrænset område med anvisning af tidsperiode for potentiel udførelse af gravearbejde. Ledningsejer eller graveaktør vil herefter modtage en notifikation, hvis der oprettes graveforespørgsler eller annoncer i pågældende område og tidsrum.
Stk. 4 Der skal ved oprettelsen oplyses kontaktperson for annoncen, projektets karakter og omfang, når dette er kendt, og eventuelt periode.