Transportministeren skal i stedlige nyhedsmedier offentliggøre byggelinjepålæg efter § 19. Transportministeren skal endvidere sende meddelelse til de ejere og brugere, hvis ejendomme direkte berøres af pålægget, og hvis adkomst fremgår af tingbogen.
Stk. 2 Der kan klages over pålæg af byggelinjer, senest 4 uger efter at meddelelsen er kommet frem til den pågældende.
Stk. 3 Når fristen for klage er udløbet og der er truffet afgørelse i klagesagen, skal byggelinjepålægget tinglyses med angivelse af hjemmel.
Stk. 4 Klage over en afgørelse om byggelinjepålæg fritager ikke klageren for at efterkomme pålægget. Transportministeren kan dog bestemme, at klagen skal have opsættende virkning.
Stk. 5 Byggelinjepålæg skal fra offentliggørelsen respekteres af ejendommenes ejere og brugere, panthavere og andre indehavere af rettigheder over ejendommene, uanset hvornår rettighederne er erhvervet.
Stk. 6 Forinden byggearbejder iværksættes på en ejendom, hvorpå der er pålagt byggelinjer i henhold til § 19, skal bygherren indhente oplysning hos transportministeren om, hvorvidt arbejdets udførelse vil komme i strid med byggelinjepålægget.
Stk. 7 Transportministeren fastsætter nærmere regler om klageadgangen. Bekendtgørelse om Banedanmarks opgaver og beføjelser