LG-loven § 7

Denne konsoliderede version af lG-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om lønmodtagernes garantifond

Lov nr. 116 af 13. april 1972,
jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011,
som ændret ved lov nr. 1569 af 15. december 2015, lov nr. 1669 af 26. december 2017, lov nr. 58 af 30. januar 2018, lov nr. 124 af 6. februar 2019, lov nr. 496 af 1. maj 2019, lov nr. 530 af 27. marts 2021 og lov nr. 1538 af 12. december 2023

§ 7

Fonden indtræder i lønmodtagerens krav mod arbejdsgiveren.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om fremgangsmåden og vilkårene for tilbagebetaling af garantimidler, gebyr for mangelfuld betaling, omkostninger forbundet med inddrivelse og mulighederne for henstand og eftergivelse af sådanne krav mod arbejdsgiveren og dennes bo. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra Lønmodtagernes Garantifond fastsætte regler om fremgangsmåden ved opkrævning af garantimidler fra arbejdsgiveren eller dennes bo, herunder om anvendelse af en obligatorisk selvbetjeningsløsning. Bekendtgørelse om Lønmodtagernes Garantifond

Stk. 3 Ved tilbagebetaling, der fastsættes med hjemmel i stk. 2, fastsættes en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med tillæg på 5,75 pct. Som referencesats anvendes den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. 1. januar og 1. juli det pågældende år. Renten beregnes fra udbetalingstidspunktet, til tilbagebetaling er sket. Den maksimale løbetid for en afdragsordning, der fastsættes med hjemmel i stk. 2, er 3 år.

Stk. 4 Der er udpantningsret for tilgodehavender efter stk. 1, herunder for renter, gebyrer og omkostninger, der pålægges efter loven eller efter regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 5 Ubetalte arbejdsgiverbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives ved udpantning.