Medielicens udgør i 2020 halvårligt 676,50 kr. inkl. moms, svarende til 112,75 kr. inkl. moms månedligt. Medielicens udgør i 2021 halvårligt 309,50 kr. inkl. moms svarende til 51,58 kr. inkl. moms månedligt.
Stk. 2 Rykkergebyr gældende for såvel halvårlig som månedlig licensbetaling udgør 100,00 kr.
Stk. 3 Medielicens opgøres og betales for en 6-måneders periode forud, medmindre andet er aftalt, jf. § 16, stk. 2.
Stk. 4 Medielicensen reguleres én gang årligt pr. 1. januar. Såfremt licensopkrævninger vedrører måneder, for hvilke der ikke er fastsat licensafgift, jf. stk. 1, betales medielicens med et beløb, der pr. måned svarer til afgiftssatsen det forudgående år. Når licensafgiften for det pågældende år er fastsat, foretager DR Licens en efterregulering.