Ligebehandlingsloven § 4

Denne konsoliderede version af ligebehandlingsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Lov nr. 244 af 19. april 1989,
jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 19. juli 2024,
som ændret ved lov nr. 1470 af 10. december 2024

§ 4

Enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår. Dette gælder også ved afskedigelse.

Stk. 2 Lige arbejdsvilkår, jf. stk. 1, omfatter også forbud mod seksuel chikane, herunder er arbejdsgiveren forpligtet til at stille et chikanefrit miljø til rådighed i forbindelse med udførelsen af arbejdet og til at håndtere tilfælde af seksuel chikane.