Ligebehandlingsloven § 9

Denne konsoliderede version af ligebehandlingsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Lov nr. 244 af 19. april 1989,
jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 19. juli 2024

§ 9

En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager eller udsætte denne for anden mindre gunstig behandling, fordi denne har fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær, har været fraværende efter barselslovens §§ 6-14 a, 23 b eller 23 c, eller har fremsat anmodning om ændringer efter denne lovs § 8 a, stk. 2, eller i øvrigt på grund af graviditet, barsel eller adoption.