Bemærk, at § 16B blev ændret efter bogens udgivelsesdato. Se i forarbejderne til § 16B, om det har en betydning.
- Side 475 -
...aktieavancebeskatningsloven, men f.eks. omfattet af ligningslovens §§ 16 A og 16 B, jf. hertil analysen hos Erik Banner-Voigt og Preben Underbjerg Poulsen, »Aktieavancebeskatning«, 3. udgave, 2013, side 466 ff og 598 ff. Anvendes lovens ordlyd alene, vil der i kraft af lagerprincippet blive opnået et fradrag, der eventuelt kan udligne beskatningen efter ligningslovens
- Side 506 -
...tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab, hvor salgssummen beskattes efter ligningslovens § 16 B (samme beskatning som udbytter), og sker der senere et salg af i behold værende aktier i selskabet, skal anskaffelsessummen for de aktier, der er afstået til det udstedende selskab, fortsat medregnes ved beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum.
(...)
- Side 507 -
...efter ligningslovens § 16 B, fandt Højesteret, at den pågældende praksis ikke var anvendelig i en situation som den foreliggende, hvor der ikke forelå et reelt, men alene et konstrueret tab. Det danske selskab kunne derfor ikke lade den fulde anskaffelsessum indgå i opgørelsen af fortjenesten i forbindelse med den endelige afståelse af værdipapirerne.
- Side 522 -
...kurs 100, som – i overensstemmelse med aktieselskabslovens regler – fulgte af gældsbrevets indhold. Dommen er kommenteret af N. Mou Jakobsen i »Beskatning ved kontant indløsning af konvertible obligationer«, i Revision & Regnskabsvæsen, 1997, nr. 8, SM 261, og af Ole Bjørn i SR-Skat 1997.252ff. En rettelse til dommen er medtaget i TfS 1997.418.
- Side 560 -
...selskab, tilsvarende fortsat medregnes ved beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum, medmindre der er opnået dispensation efter ligningslovens § 16 B til, at selve tilbagesalget behandledes efter aktieavancebeskatningslovens regler, eller der slet ikke er sket beskatning ved tilbagesalget efter reglerne i ligningsloven, jf. hertil SKM 2007.29 HR.
(...)
...efter ligningslovens § 16 B, fandt Højesteret, at den pågældende praksis ikke var anvendelig i en situation som den foreliggende, hvor der ikke forelå et reelt, men alene et konstrueret tab. Det danske selskab kunne derfor ikke lade den fulde anskaffelsessum indgå i opgørelsen af fortjenesten i forbindelse med den endelige afståelse af værdipapirerne.