Forfattere: Henrik Peytz
Udgivelsesdato: 03. januar 2018
ISBN: 9788757436167
Bemærk, at § 2 blev ændret efter bogens udgivelsesdato. Se i forarbejderne til § 2, om det har en betydning.
- Side 1859 -
fattet af ligningslovens § 2 findes en tilsvarende korrektionsadgang i denne bestemmelse.
(...)
- Side 1860 -
...skulle beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, hvis den maskerede udlodning kunne anses som likvidationsprovenu. Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at en eventuel maskeret udlodning til ejerne kunne anses som en likvidationsudlodning, der skulle beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3.
(...)
- Side 1866 -
Der vil i visse tilfælde også være mulighed for at benytte ligningslovens § 2, stk. 4, til at undgå sekundære korrektioner, samt for at opnå tilladelse til omgørelse med skattemæssig virkning, jf. kommentaren til § 2.
- Side 1890 -
...afholdt udgifterne, og bemærkede, at der ikke var udarbejdet regnskaber for selskabet eller skatteyderens personlige økonomi. Der forelå ikke skriftlig dokumentation for betalingen, og der forelå ikke en kvittering for betaling eller postering på en mellemregningskonto. Landsretten fandt på denne baggrund ikke, at skatteyderen havde løftet bevisbyrden.
(...)
- Side 1908 -
...pengetransaktionen havde ikke passeret selskabets bogføring, da denne var foregået vedrørende advokatens klientkonto. Det danske selskabs indkomst var blevet forhøjet i medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, jf. ligningslovens § 2 og kursgevinstlovens § 26, stk. 1, med fortjeneste ved salg af pantebrevet til moderselskabet. En dansk skat-
(...)
- Side 1909 -
...det ikke var godtgjort, at skatteyderen var insolvent på tidspunkterne for hævningerne, hvorfor der forelå et retskraftigt låneforhold. Byretten lagde til grund, at skatteyderen havde foretaget kontante hævninger i holdingselskabet i indkomstårene 2008 og 2009, og at disse beløb ikke var tilbagebetalt. Byretten lagde videre til grund efter skatteyde-
(...)
- Side 1911 -
...ufuldstændigt eller fejlagtigt grundlag, eller at skønnet havde ført til et åbenbart urigtigt resultat. Byretten bemærkede, at bilens markedsværdi ikke kunne ansættes på grundlag af priser ved salg til forhandlere, hvorfor købstilbud fra forhandlere, som skatteyderen havde indhentet, ikke kunne tillægges vægt ved vurderingen af, om den foretagne værdiansæt-
(...)
- Side 1913 -
...livsførelse. Selskabets revisor havde taget forbehold for regnskabet for 1998, da selskabet ikke havde opfyldt bogføringslovens bestemmelser om løbende registreringer. Skattemyndighederne havde foretaget forhøjelser af selskabets indkomst med ikke selvangivne indtægter. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes
(...)
- Side 1914 -
...selskabets datterselskab til reklame- og repræsentative formål. Skatteyderen havde i et mindre omfang anvendt båden til private formål og var blevet beskattet af dette efter personalegodereglerne. Landsskatteretten udtalte, at der ved vurderingen af, om en virksomhed udøvende erhvervsmæssigt forsvarlig drift blev lagt vægt på virksomhedens omsætning og
(...)
- Side 1917 -
...2009, og endelig, at skatteyderen i 2009 havde fået bindende svar vedrørende de skattemæssige konsekvenser ved køb af ejendommen, samt at selskabet ikke i øvrigt havde investeret i eksklusive boliger. Skatteyderen skulle således beskattes af maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A. Kommenteret af Tommy V. Christiansen i Ugens Kommentar 2015.51.
- Side 1932 -
Udgangspunktet er, at der skal anvendes armslængdevilkår, og at alle værdiansættelser derfor skal ske med udgangspunkt i handelsværdien i en handel imellem uafhængige parter, jf. hertil også ligningslovens § 2.
(...)
- Side 1935 -
...skulle ophæves. SKM 2014.380 ØLR – TfS 2014.681 ØLD En skatteyder havde erhvervet en bil af et selskab, hvori han var hovedanpartshaver. Selskabet havde i juni 2008 købt bilen for ca. 800.000 kr. Skatteyderen købte i december 2008 bilen af selskabet for 500.000 kr. Landsretten udtalte, at der ved handelsmæssige transaktioner mellem interesseforbundne
(...)
- Side 1938 -
...efter 10 år ville opnå en gevinst på lånet. Landsskatteretten fandt, at denne gevinst, som udgjorde forskellen mellem lånets indfrielsesværdi og den værdi, det var udstedt til, ville være maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A. Landsskatteretten havde lagt vægt på lånets forrentning og omstændighederne omkring erhvervelsen og indfrielsen af
(...)
- Side 1939 -
lånet. Landsskatteretten bemærkede videre, at udlodningen ville komme til beskatning på det tidspunkt, hvor den blev realiseret. Landsskatteretten udtalte endelig, at parterne ville have krav på korrektion efter dagældende ligningslovens § 2, stk. 4, hvis betingelserne herfor var opfyldt, da forholdet var omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1.
(...)
...at moderselskabet blev begrænset skattepligtig af et eventuelt maskeret udbytte, hvis overdragelsessummen var lavere end markedsværdien. Skatterådet udtalte, at overdragelsen til underpris ville udgøre udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, og at det måtte vurderes, hvorvidt udbytte, der fremkom ved den koncerninterne overdragelse til eventuel under-
- Side 1942 -
Cirkulæret var dog også i bedre overensstemmelse med ligningslovens § 2, der fra 1998 har krævet, at der anvendes arms-længde priser i »kontrollerede transaktioner« mellem interesseforbundne parter omfattet af bestemmelsen, idet et sådant krav i hvert fald i nogle tilfælde kan være vanskeligt foreneligt med en 15 pct.-regel.
(...)
- Side 1943 -
...parterne har herefter mulighed for at undgå sekundære korrektioner ved anvendelse af bestemmelsen i ligningslovens § 2, stk. 5. Dette betyder, at parterne ved at forpligte sig til at korrigere overdragelsessummen til handelsværdi og betale det nødvendige udligningsbeløb kan undgå yderligere skattemæssige justeringer for så vidt angår overdragelsen.
(...)
- Side 1946 -
...senest offentliggjorte ejendomsvurdering på salgstidspunktet. I ejendomsvurderingen var det taget hensyn til lejemålet, og der var givet et nedslag på 50 pct. i forhold til, hvad ejendomsværdien ville være blevet vurderet til, hvis lejligheden ikke havde været udlejet. Der var ved Højesteret enighed om, at handelsværdien på overdragelsestidspunktet var
(...)
- Side 1947 -
...Højesteret fandt på denne baggrund, at selskabet skulle beskattes af avance svarende til differencen mellem handelsværdien og anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningslovens regler, samt at skatteyderen skulle beskattes af en udlodning svarende til forskellen mellem den aftale købesum og den reelle handelsværdi, jf. ligningslovens § 16 A.
(...)
- Side 1948 -
...eller udgifter til ansatte i indkomstårene 2000-2002. Hovedanpartshaveren havde via sin indkomstopgørelse ikke fremlagt oplysninger om, at han havde modtaget lønindtægter fra selskabet, og det var alene en anden arbejdsgiver, der havde indberettet lønudbetaling til hovedanpartshaveren. Landsretten bemærkede videre, at selskabet først i forbindelse med
(...)
- Side 1950 -
...over ejendommen i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 10, jf. § 16, stk. 9. Landsretten fandt endelig, at der var grundlag for at lejefiksere holdingselskabet efter ligningslovens § 2. SKM 2009.492 ØLR – TfS 2009.962 ØLD En skatteyder var eneanpartshaver i et selskab. Skatteyderen havde i indkomståret 2000 erhvervet en ejendom fra selskabet. Købe-
(...)
- Side 1953 -
...åbenbart urimeligt. Skatteyderne skulle på denne baggrund beskattes af differencen mellem den betalte pris for ejendommen og den skønsmæssigt fastsatte handelspris, jf. ligningslovens § 16 A. SKM 2012.447 BR – TfS 2012.574 BR En skatteyder var i indkomståret 2005 blevet beskattet af 600.000 kr. som maskeret udlodning i forbindelse med erhvervelse og reno-
(...)
- Side 1954 -
...tredjemand for en højere pris end den aftalte. Byretten lagde vægt på, at ejendommen ca. et år efter overdragelsen var blevet videreoverdraget i fri handel for 7.200.000 kr., og at ejendommen ved syn og skøn for Landsskatteretten var blevet vurderet til 5.500.000 kr. på overdragelsestidspunktet. Byretten fandt ikke, at skattemyndighedernes skøn over
(...)
- Side 1956 -
...skattemyndighederne havde været berettiget til at basere et værdiskøn på en kvadratmeterpris på 12.000 kr., som sælgeren havde opnået ved salg af andre lejligheder i ejendommen til uafhængige købere. Byretten fandt imidlertid at den skønnede værdi af lejligheden var baseret på en forkert opgørelse over lejlighedens størrelse, hvorfor sagen blev hjemvist til SKAT.
(...)
- Side 1957 -
...et sommerhus, som lå i tilknytning til en golfbane. Selskabet havde endvidere i 1997-1998 opført en villa på en af selskabet erhvervet grund. Begge ejendomme var til brug for selskabets hovedanpartshaver. Selskabet overdrog i 2000 begge ejendomme til hovedanpartshaveren for ejendomsværdien minus 15 pct. Skattemyndighederne havde forhøjet salgssummen
(...)
- Side 1958 -
...anvendelse ved overdragelse af ejerlejligheden fra selskabet til hovedanpartshaverens datter. SKM 2010.242 LSR – TfS 2010.570 LSR En skatteyders datter havde lejet dennes ejerlejlighed i en periode på ca. fem år, hvorfor ejerlejligheden var vurderet som »ikke fri«. Skatteyderen solgte efterfølgende ejerlejligheden til sin datter, og ejerlejligheden blev
(...)
- Side 1960 -
...hovedaktionæren ejet selskab. Ligningsrådet fandt på denne baggrund, at lejemålene ikke skulle tillægges vægt ved værdiansættelsen af ejendommen. Ligningsrådet udtalte, at det skulle være ejendomsværdien pr. 1. januar 2002, der anvendtes som overdragelsespris, da dette var den senest fastsatte ejendomsværdi på tidspunktet for afgivelse af bindende svar.
(...)
- Side 1965 -
...m.fl., og at hidtidig praksis om ombygninger m.v. ikke var tilsigtet ophævet ved cirkulæret. Ligningsrådet var enig heri og fandt på denne baggrund, at en genoverdragelse måtte ske til selskabets kostpris, dvs. 5,2 mio. kr. En overdragelse til den skønnede handelsværdi på 3 mio. kr. ville derfor medføre beskatning af maskeret udlodning på 2,2 mio. kr.
- Side 1976 -
...skatteyderen på vegne af selskabet havde erhvervet ejendommen. Landsskatteretten tiltrådte, at fordelen ved den manglende rentebetaling måtte anses for maskeret udlodning til skatteyderen. Landsskatteretten bemærkede, at parterne var omfattet af ligningslovens § 2, hvorfor de havde mulighed for at anmode om betalingskorrektion, jf. ligningslovens § 2, stk. 5.
(...)
- Side 1977 -
...fandt anvendelse. Skatterådet udtalte, at litra a-b samt d kun fandt anvendelse, hvis modtageren af likvidationsprovenuet var et selskab. Skatterådet fandt vedrørende litra c, at de to ejere var hjemmehørende uden for EU/EØS, men at ingen af ejerne kunne anses for at have bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Skatterådet lagde vægt
(...)
- Side 1979 -
...selskaber samt fordringer på samme selskab. I disse sager er afdrag på fordringen typisk anset for udbytte, jf. dog nu også kursgevinstlovens § 1, stk. 2, hvorefter afdrag på og afståelsessummer for fordringer på koncernforbundne selskaber, jf. ligningslovens § 2, uanset ligningslovens §§ 16 A og 16 B skal behandles efter reglerne i kursgevinstloven.
- Side 1996 -
...aktiekapitalen, men er koncernforbundet efter ligningslovens § 2 med det selskab, der opløses. Med koncernforbundne selskaber forstås tillige tilfælde, hvor bestemmende indflydelse indehaves af en transparent enhed efter ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., samt tilfælde hvor der er en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse eller fælles ledelse.
(...)
Det foreslås, at der indføres tilsvarende regler, hvis aktionæren i det likviderede selskab er en fysisk person, der har bestemmende indflydelse i det likviderede selskab, jf. ligningslovens § 2, og er begrænset skattepligtig af udbytterne efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
(...)
- Side 1997 -
...udbytteudlodninger, selv om det ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen som følge af, at udbyttebeskatningen ikke skal frafaldes eller nedsættes efter moder/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.b Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet efter ligningslovens § 2 med det selskab, der opløses.
(...)
...hvis aktionæren i et likvideret selskab er en fysisk person, der har bestemmende indflydelse i det likviderede selskab, jf. ligningslovens § 2, og er begrænset skattepligtig af udbytterne efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Med dette ændringsforslag foreslås det, at dette kun gælder, når den fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS.
(...)
- Side 2000 -
...det ene krav i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a, således var opfyldt. Der var tale om datterselskabsaktier, og beskatningen af udbyttet skulle nedsættes i medfør af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Brasilien. Skatterådet fandt, at det brasilianske selskab kunne anses for at være beneficial owner af likvidationsudlodnin-
(...)
- Side 2003 -
...Skatterådet udtalte vedrørende den eventuelle maskerede udlodning, at denne som udgangspunkt skulle beskattes efter ligningslovens § 16 A, men at den dog skulle beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, hvis den maskerede udlodning kunne anses som likvidationsprovenu. Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at en eventuel maskeret
- Side 2004 -
...egenkapitalen, men er koncernforbundet efter ligningslovens § 2 med det selskab, der opløses. Med koncernforbundne selskaber forstås tillige tilfælde, hvor bestemmende indflydelse indehaves af en transparent enhed efter ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., samt tilfælde hvor der er en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse eller fælles ledelse.
(...)
- Side 2005 -
...aktiekapitalen, men er koncernforbundet efter ligningslovens § 2 med det selskab, der opløses. Med koncernforbundne selskaber forstås tillige tilfælde, hvor bestemmende indflydelse indehaves af en transparent enhed efter ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., samt tilfælde hvor der er en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse eller fælles ledelse.
(...)
Det foreslås, at der indføres tilsvarende regler, hvis aktionæren i det likviderede selskab er en fysisk person, der har bestemmende indflydelse i det likviderede selskab, jf. ligningslovens § 2, og er begrænset skattepligtig af udbytterne efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
(...)
- Side 2006 -
...ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, og ikke efter reglerne om udbytte. Se tilsvarende SKM 2014.167 SR. SKM 2014.741 SR – TfS 2014.878 SR Et selskab ønskede bekræftet, at dets aktionærer ikke var begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af likvidationsprovenu fra selskab, der blev udloddet samme år, som selskabet ophørte, da
- Side 2008 -
...indflydelse i det ejede selskab, kunne ejerselskaberne anses for koncernforbundne, jf. ligningslovens § 2, og dermed være skattepligtige af likvidationsudlodning, jf. ligningslovens § 16 A. Skatteministeriet bemærkede, at det måtte bero på en konkret vurdering af aktionæroverenskomsten, om der forelå en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse.
...frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.b Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet efter ligningslovens § 2 med det selskab, der opløses. Med koncernforbundne selskaber forstås tillige tilfælde, hvor bestemmende indflydelse indehaves af
(...)
- Side 2009 -
en transparent enhed efter ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., samt tilfælde hvor der er en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse eller fælles ledelse.
(...)
Det foreslås, at der indføres tilsvarende regler, hvis aktionæren i det likviderede selskab er en fysisk person, der har bestemmende indflydelse i det likviderede selskab, jf. ligningslovens § 2, og er begrænset skattepligtig af udbytterne efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
(...)
...Skatterådet udtalte vedrørende den eventuelle maskerede udlodning, at denne som udgangspunkt skulle beskattes efter ligningslovens § 16 A, men at den dog skulle beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, hvis den maskerede udlodning kunne anses som likvidationsprovenu. Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at en eventuel maskeret
- Side 2032 -
...bemærkede, at de dagældende regler i ligningslovens § 16, stk. 9, udgjorde en undtagelse til udgangspunktet om værdiansættelse efter markedslejen, og at det af denne grund ikke havde betydning, at lejen i lejekontrakterne var fastsat til markedslejen. Landsretten fandt, at lejlighederne måtte anses for at have passeret skatteyderens økonomi. Landsret-
(...)
- Side 2037 -
...at lejeforholdene var omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, og at der derfor kunne foretages betalingskorrektion efter den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 2, stk. 4, svarende til markedslejen fratrukket den faktisk betalte husleje. Landsskatteretten bemærkede, at skatteyderen dog ikke kunne foretage betalingskorrektion for det resterende
(...)
- Side 2038 -
...skatteyderens bestemmende indflydelse i selskabet. Skatteyderen skulle på denne baggrund medregne værdien af rådigheden over lejligheden til den personlige indkomst. Landsskatteretten bemærkede endeligt, at det forhold, at lejen ifølge lejekontrakten var på niveau med markedslejen, ikke havde selvstændig betydning, da der var særskilt hjemmel til beskatning.
- Side 2057 -
...skal i denne forbindelse forstås et selskab, som det udstedende selskab har bestemmende indflydelse over, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Det vil f.eks. også omfatte salg af aktier til et selskab, der indirekte er behersket af det udstedende selskab. Selvom forslaget er særligt aktualiseret af, at udbytte af skattefri porteføljeaktier ikke er omfattet
(...)
- Side 2058 -
...udvidelsen af ligningslovens § 16 B, stk. 1, var bl.a., at uden denne udvidelse af ligningslovens § 16 B ville beskatningen af udbytte af unoterede porteføljeaktier kunne omgås ved at sælge aktierne til et datterselskab af det udstedende selskab, idet en sådan afståelse ikke var omfattet af den dagældende udformning af ligningslovens § 16 B, stk. 1.
(...)
...til ligningslovens § 2, stk. 2, har imidlertid givet anledning til spørgsmål om rækkevidden af ligningslovens § 16 B, stk. 1. Det er anført, at en ordlydsfortolkning af ligningslovens § 2, stk. 2, kan medføre, at salg til et selskab, hvori det udstedende selskab ikke ejer aktier, f.eks. et salg til et moderselskab, kan være omfattet af bestemmelsen.
(...)
...1, således at det tydeliggøres, at udbyttebeskatning ved salg til andre selskaber end det udstedende selskab kun omfatter salg til selskaber, hvorover det udstedende selskab har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, hvis det udstedende selskab samtidig direkte eller indirekte ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen i selskabet.«
(...)
- Side 2059 -
...anførte forbindelse med det erhvervende selskab, indgår ikke i vurderingen efter stk. 2, jf. § 33 A, stk. 3. Hvis et datterselskab er erhvervet fra et koncernforbundet selskab inden for de seneste 3 år forud for overdragelsen af aktier m.v., indgår erhvervsmæssig aktivitet i datterselskabet ikke i vurderingen af moderselskabet efter § 33 A, stk. 3.
(...)
- Side 2060 -
...Ved fastsættelse af, hvornår der er tale om koncernforbundne selskaber, finder ligningslovens § 2 anvendelse. Med en juridisk person sidestilles et selskab og en forening m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.«
- Side 2064 -
...egenkapitalen, men er koncernforbundet efter ligningslovens § 2 med det selskab, der opløses. Med koncernforbundne selskaber forstås tillige tilfælde, hvor bestemmende indflydelse indehaves af en transparent enhed efter ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., samt tilfælde hvor der er en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse eller fælles ledelse.
- Side 2066 -
...aktiekapitalen, men er koncernforbundet efter ligningslovens § 2 med det selskab, der opløses. Med koncernforbundne selskaber forstås tillige tilfælde, hvor bestemmende indflydelse indehaves af en transparent enhed efter ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., samt tilfælde hvor der er en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse eller fælles ledelse.
(...)
- Side 2067 -
jf. ligningslovens § 2, og er begrænset skattepligtig af udbytterne efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
(...)
...udbytteudlodninger, selv om det ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen som følge af, at udbyttebeskatningen ikke skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.b Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet efter ligningslovens § 2 med det selskab, der opløses.
(...)
...hvis aktionæren i et likvideret selskab er en fysisk person, der har bestemmende indflydelse i det likviderede selskab, jf. ligningslovens § 2, og er begrænset skattepligtig af udbytterne efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Med dette ændringsforslag foreslås det, at dette kun gælder, når den fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS.
- Side 2068 -
...aktiekapitalen, men er koncernforbundet efter ligningslovens § 2 med det selskab, der opløses. Med koncernforbundne selskaber forstås tillige tilfælde, hvor bestemmende indflydelse indehaves af en transparent enhed efter ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., samt tilfælde hvor der er en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse eller fælles ledelse.
(...)
Det foreslås, at der indføres tilsvarende regler, hvis aktionæren i det likviderede selskab er en fysisk person, der har bestemmende indflydelse i det likviderede selskab, jf. ligningslovens § 2, og er begrænset skattepligtig af udbytterne efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
- Side 2136 -
...aktionærlån ikke er begrænset til aktionærer med en kvalificeret tilknytning til selskabet. Omvendt omfatter lovforslaget også aktionærlån, der ikke er omfattet af et selskabsretligt forbud, idet lovforslaget ikke skelner mellem aktionærlån fra danske selskaber og aktionærlån fra udenlandske selskaber, hvor aktionærlån i en række lande er lovlige.
(...)
...foreslås det præciseret, at påtagelse af en betalingsforpligtelse, der skal ophæve udbyttebeskatning m.v. i forbindelse med en armslængderegulering efter ligningslovens § 2, kun kan ophæve udbyttebeskatningen, hvis den påtagne betalingsforpligtelse i sig selv er på armslængdevilkår, dvs. at den har en reel økonomisk værdi og betales inden rimelig tid.
(...)
- Side 2138 -
...långivende selskab. Herved sikres, at der sker beskatning i de situationer, hvor aktionæren har mulighed for at vælge, om selskabet skal yde et lån i stedet for udbetaling af løn eller udbytte. Der skal dog ikke ske beskatning i de tilfælde, hvor lånet udgør en sædvanlig forretningsmæssig situation f.eks. via almindelige reguleringer af mellemregningskonti.
- Side 2140 -
...løn. En hævning uden tilbagebetalingspligt til en sådan person kan efter praksis anses for at have passeret den nærtstående aktionær med bestemmende indflydelse. I en sådan situation vil der skulle ske beskatning hos aktionæren af udbytte eller løn. Mellem ægtefæller vil der ikke skulle ske yderligere beskatning, men i andre tilfælde vil det afhængigt
(...)
- Side 2141 -
...afdrag på henstandssaldoen opgjort ved fraflytning heller ikke omfatter lån, der beskattes efter ligningslovens § 16 E. For sådanne lån skal afdrag på henstandssaldoen opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5 eller 6, om udlodning af udbytte eller andre udlodninger og dispositioner, der påvirker aktiernes værdi i nedadgående retning.«
(...)
- Side 2142 -
Efter den foreslåede § 16 E, stk. 1, skal der ske beskatning i de tilfælde, hvor et selskab direkte eller indirekte stiller midler til rådighed for, yder lån til eller stiller sikkerhed for en fysisk eller juridisk person, der har den i ligningslovens § 2 nævnte forbindelse til selskabet.
(...)
...af ligningslovens § 2. Dette er f.eks. tilfældet, hvor låntager alene, sammen med sine nærtstående eller sammen med andre aktionærer, med hvem låntager har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse, direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i det långivende selskab.
(...)
- Side 2143 -
...det beløb, der var vedtaget som udbytte på generalforsamlingen, og derfor ikke kunne hæve et beløb, der oversteg det vedtagne udbyttebeløb. Skatterådet fandt på denne baggrund ikke, at der var tale om rene fejlekspeditioner. Skatterådet bemærkede, at skatteyderen havde bestemmende indflydelse i selskabet, jf. ligningslovens § 2, da skatteyderen var
- Side 2144 -
Der skal mellem långiver og låntager være en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2, jf. kommentaren til denne bestemmelse.
(...)
...et partnerselskab skal således skattemæssigt henføres til deltagerne i forhold til deres ejerandel i partnerselskabet. Beskatningen vil dermed afhænge af, om en eller flere af deltagerne efter reglerne i ligningslovens § 2 skal anses for at have for at have bestemmende indflydelse i långiver. Hvis deltagerne f.eks. som led i deres deltagelse i part-
(...)
- Side 2145 -
...således skulle ske til selskaber, der ikke kunne anses for transparente enheder. Lån ydet fra skatteyderens selskab til selskaber ejet af skatteyderens børn ville blive ydet til selskaberne. Skatterådet udtalte, at de pågældende lån ikke ville være omfattet af ligningslovens § 16 E, da bestemmelsen alene omfattede lån, der blev ydet til fysiske personer.
- Side 2148 -
...Langhave Jeppesen i SR-Skat 2014.10ff, af John Bygholm og Mette Bøgh Larsen i SR-Skat 2014.200ff, af Karsten Gianelli i TfS 2014.205, og af Tommy V. Christiansen i Ugens Kommentar 2014.18. SKM 2014.15 SR – TfS 2014.196 SR En skatteyder ejede alle anparterne i et anpartsselskab. Skatteyderen erhvervede i 2007 10 pct. af et kommanditselskab og 10 pct. af et
(...)
- Side 2149 -
...udlejer, uanset at det blev gjort gældende, at konstruktionen skulle imødekomme en vanskelig godkendelse fra realkreditinstituttet af skatteydernes holdingselskab og anpartsselskabet som købere. Skatterådet fandt således samlet, at lånet ikke kunne anses for ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Kommenteret af Inge Langhave Jeppesen i
(...)
- Side 2150 -
...grundværdien og bygningsværdien ved handelsværdiens fordeling ville udgøre henholdsvis 1.330.600 kr. og 2.369.400 kr. Skatteyderen ønskede videre bekræftet, at der ikke ville skulle ske beskatning efter ligningslovens § 16 E, hvis overdragelsen blev finansieret ved, at skatteyderen overtog selskabets gæld til tredjemand og ved kontant betaling pr.
(...)
- Side 2151 -
...selvstændigt skattesubjekt. Hvis et anpartsselskab ydede et lån til et kommanditselskab, ville lånet således blive henført til deltagerne i kommanditselskabet i henhold til deres ejerandel. Skatterådet bemærkede videre, at skatteyderen havde en bestemmende indflydelse i anpartsselskabet, jf. ligningslovens § 2. Skatterådet fandt, at skatteyderen ville
(...)
- Side 2152 -
...lån alene var undtaget fra ligningslovens § 16 E, hvis de var sædvanlige lån ydet fra pengeinstitutter eller lån til selvfinansiering efter selskabslovens § 206, stk. 2. Da anpartsselskabet ikke var et pengeinstitut, var lån ydet til skatteyderens virksomhedsskatteordningskonto således skattepligtige for skatteyderen som løn eller udbytte, medmindre
- Side 2157 -
...ligningslovens § 2, og at der således efter bestemmelsen skulle anvendes armslængdepriser og -vilkår ved indbyrdes handler. Landsskatteretten kunne ikke tiltræde, at ejendommens værdi kunne fastsættes til 2.925.000 kr. Landsskatteretten lagde vægt på, at den pågældende værdi udsprang af en ensidig ejendomsmæglererklæring, samt at selskabets kostpris for
- Side 2195 -
...selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.
- Side 2198 -
...situation var tale om, at skatteyderen indskød et eller flere selskaber mellem sig selv og en kapitalfond, da selskabet både før og efter aktiekøbet ville være ejet af skatteyderen, hvorfor ligningslovens § 16 I ikke fandt anvendelse på den foreliggende situation. Anpartsselskabet skulle således ikke anses for at være en kapital- eller venturefond.
- Side 2283 -
...dermed, at datterselskabet får et fradrag svarende til udgiften ved tildelingen af aktierne m.v. Hvor datterselskabet ikke godtgør moderselskabets udgifter, vil de skattemæssige konsekvenser bero på en fortolkning af skattereglerne, herunder reglerne i ligningslovens § 2. Tilsvarende gælder eventuelle skattemæssige konsekvenser for moderselskabet.«
- Side 2382 -
...var omfattet af armslængdeprincippet i ligningslovens § 2. Som altovervejende hovedregel ville der dog ikke blive fikseret løn, men det kunne ikke udelukkes, at der kunne være situationer, hvor lønnen ville blive fikseret. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at en aftale om lønvederlag ikke kunne blive reguleret i medfør af ligningslovens § 2.
- Side 2390 -
...var omfattet af armslængdeprincippet i ligningslovens § 2. Som altovervejende hovedregel ville der dog ikke blive fikseret løn, men det kunne ikke udelukkes, at der kunne være situationer, hvor lønnen ville blive fikseret. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at en aftale om lønvederlag ikke kunne blive reguleret i medfør af ligningslovens § 2.
- Side 2448 -
...ligningslovens § 33 D, såfremt der skete nedsættelse af den danske beskatning i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor det faste driftssted var beliggende, og denne overenskomst lempede dobbeltbeskatningen ved anvendelse af eksemptionsmetoden. Skatterådet fandt endvidere, at det faste driftssted var beliggende i Tyskland. Skatterådet
- Side 2454 -
...skulle ske genbeskatning af underskud i medfør af ligningslovens § 33 D, stk. 2, da der ikke havde været overskud af fast ejendom i 1999 og 2000, og der skulle ikke ske genbeskatning i medfør af den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 33 D, stk. 5, da ejendommen ikke var solgt til en person, der var omfattet af kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
- Side 2465 -
...alene at vedrøre andre indkomster end de udenlandske indtægter. Disse omkostninger skulle således også fordeles som anført i ligningslovens § 33 F, stk. 2. Kommenteret af Nikolaj Vinther og Jan Guldmand Hansen, SR-Skat 2/2017.51 og af redaktionen i SR/Skat 2016.348 under overskriften »Problematisk dom vedrørende lempelse for udenlandske kildeskatter«.
- Side 2469 -
...alene at vedrøre andre indkomster end de udenlandske indtægter. Disse omkostninger skulle således også fordeles som anført i ligningslovens § 33 F, stk. 2. Kommenteret af Nikolaj Vinther og Jan Guldmand Hansen, SR-Skat 2/2017.51 og af redaktionen i SR/Skat 2016.348 under overskriften »Problematisk dom vedrørende lempelse for udenlandske kildeskatter«.
- Side 2474 -
Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt
(...)
- Side 2475 -
...selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.