Forfattere: Henrik Peytz
Udgivelsesdato: 21. maj 2021
ISBN: 9788757448757
- Side 125 -
Torben Bagge, »Ændring af reglerne for betalingskorrektion i ligningslovens § 2, stk. 5«, TfS 2012.756.
(...)
- Side 126 -
Jane Bolander, »Beskatning efter ligningslovens 16 E, personkreds omfattet af ligningslovens § 2«, SR-Skat 2020.187.
(...)
Mikkel Falkenberg og Anders Endicott Pedersen, »Vilkårskorrektioner efter ligningslovens § 2«, TfS 2001.888.
(...)
Finn Fløjgaard Jacobsen, »Aktionær-kærlighed ved første blik? Omgørelse efter ligningslovens § 2, stk. 4«, Skatterevisoren 2000, nr. 2, side 16.
(...)
- Side 127 -
Christian Homilius, »Rette indkomstmodtager, ligningslovens § 2, realitetsgrundsætning, lighed etc«, Skattepolitisk Oversigt 2000.333.
(...)
Anne-Mette Hougaard, »Kontrolbegrebet i ligningslovens § 2 sammenlignet med momslovens interessefællesskabsbegreb«, TfS 2009.328.
(...)
Malene Kerzel, »Betalingskorrektion og anvendelsesområdet for LL § 2, stk. 1«, TfS 2016.64.
(...)
Liselotte Madsen, »Ligningslovens § 2 – Fiksering af renter vedrørende royaltytilgodehavende«, SR-Skat 2019.361.
(...)
Aage Michelsen »Regelkollision mellem korrektionsreglerne i SL §§ 4-6 og korrektionsadgangen i LL § 2«, Revision & Regnskabsvæsen 2013, nr. 2, SM 2.
(...)
- Side 128 -
Bent Ramskov, »Transfer pricing – anvendelsesområdet for LL § 2«, Revision & Regnskabsvæsen 2003, nr. 1, side 16.
(...)
Flemming Ravnsbo, »Hjemmel til fiksering af vederlag m.v. udenfor ligningslovens § 2«, Skatterevisoren 2009.5.7.
(...)
Karin Skov Nilausen, »Anvendelsesområdet for ligningslovens § 2«, TfS 2005.573.
- Side 129 -
Poul Østberg Hansen, »Ligningslovens § 2, armslængdeprincippet«, Skatterevisoren 2009.5.12.
1 Overblik2 Kontrollerede transaktioner3 Skattekontrollovens kapitel 44 Korrektionsadgang uden for ligningslovens § 2
- Side 130 -
Bestemmelsen i ligningslovens § 2 vedrører transfer pricing og »armslængdeprincippet.
(...)
- Side 131 -
»Armslængdeprincippet i LL § 2 skal fortolkes i overensstemmelse med armslængdeprincippet i OECD's modeloverenskomst.
(...)
Bemærk, at for faste driftssteder fortolkes ligningslovens § 2 i overensstemmelse med artikel 7 i OECD's modeloverenskomst, herunder i overensstemmelse med principperne i OECD's Transfer Pricing Guidelines.
(...)
- Side 132 -
...Transfer Pricing Guidelines er beskrevet forskellige situationer, hvor de kontrollerede foretagenders handelsmæssige eller økonomiske relationer kan korrigeres. Som nævnt ovenfor omfatter LL § 2 Alle økonomiske elementer og øvrige vilkår af relevans for beskatningen, hvorfor alle korrektionsmuligheder i OECD's Transfer Pricing Guidelines er omfattet.
(...)
Rækkevidden eller betydningen af armslængdeprincippet i LL § 2, stk. 1, er ikke ændret ved opdateringen af kapitlerne i TPG. Der er i stedet tale om en præcisering og uddybning af armslængdeprincippet og den måde, hvorpå princippet anvendes i praksis.«
- Side 133 -
Reglen i ligningslovens § 2 gælder alle såkaldt »kontrollerede transaktioner«, herunder også transaktioner mellem to danske parter.
(...)
Ved vedtagelsen af bestemmelsen i ligningslovens § 2 var det blandt andet tilsigtet, at skattemyndighederne skulle kunne opretholde den indtil 1998 gældende praksis vedrørende korrektioner i låneforhold.
(...)
- Side 134 -
...Beskatningen af rentefordelen hos låntager afhænger af, hvordan rentefordelen skattemæssigt kvalificeres, idet der kan være tale om gave, tilskud, udbytte eller løn. Den skattemæssige kvalificering af rentefordelen har dermed også en afledt betydning for, om långiver kan få fradrag for den ydede rentefordel ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Afgrænsningen af de skattepligtige, der er omfattet af ligningslovens § 2, svarer til afgrænsningen i skattekontrollovens § 37, der indgår i den del af skattekontrolloven (afsnit I, kapitel 4), der vedrører oplysnings- og dokumentationspligt. Bestemmelserne i kapitel 4 har følgende ordlyd:
(...)
- Side 137 -
...kontrollerede transaktioner efter § 39 eller indsendt revisorerklæring efter § 43, stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen efter udløbet af oplysningsfristen i §§ 11-13 for det pågældende indkomstår foretage en skønsmæssig ansættelse, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner for dette indkomstår, i overensstemmelse med ligningslovens § 2, stk. 1.
(...)
- Side 140 -
...(kontrollerede transaktioner), som er i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1, og som skal udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for disse kontrollerede transaktioner, jf. skattekontrollovens § 39, stk. 1.
(...)
- Side 145 -
...at skulle betale henholdsvis 2 og 4 pct. i royalty eller, hvad der svarede til ca. 20 mio. kr. om året. Kommenteret af Kasper Toftemark, Casper Guldhammer Jensen og Arne Møllin Ottosen, »Adeccodommen: Om fradrag for driftsomkostninger og transfer pricing«, Revision & Regnskabsvæsen 2020, nr. 10, side 60 og af Liselotte Madsen i SR-Skat 2020.246.
(...)
- Side 147 -
...selskabet til koncernforbundne parter i henhold til OECD’s Transfer Pricing Guidelines 2010, kapitel 9, del II, afsnit D, idet selskabets produktion var en standardproduktion uden brug af særlige immaterielle aktiver. Endvidere var selskabets kundeforhold ikke blevet overdraget til koncernen. De øvrige selskaber i koncernen solgte også til de samme kunder
(...)
- Side 149 -
...var indikationer på, at selskabets produktsortiment havde en sammenhæng med koncernens samlede produktsortiment i den forstand, at det danske selskab solgte tabsgivende produkter for, at øvrige koncernforbundne selskaber kunne sælge overskudsgivende produkter. SKATs forhøjelser på grundlag af transfer pricing korrektioner nedsattes således til 0 kr.
Det er et væsentligt spørgsmål, i hvilket omfang der er adgang til indkomstkorrektion i kontrol- og interessefællesskabssituationer uden for kredsen, der er omfattet af ligningslovens § 2.
(...)
Der forekommer i praksis mange eksempler på interessefællesskaber, der ikke er omfattet af ligningslovens § 2, jf. hertil om familieforhold Jan Børjesson, Anders Oreby Hansen og Henrik Peytz, Kursgevinstloven med kommentarer, DJØF, 3. udgave, 2014, side 270, samt litteraturen nævnt nedenfor.
- Side 155 -
...skattepligtige indkomst at fastsætte pris og vilkår for deres handel i overensstemmelse med, hvad der kunne have været opnået, hvis handelen var foregået mellem to uafhængige parter. Den foreslåede bestemmelse omfatter – forudsat begge parter er skattepligtige i Danmark – såvel sælger som køber i et handelsforhold, långiver som låntager i et låneforhold m.v.
(...)
- Side 158 -
...afregningspriser også kaldet transfer pricing. Ifølge bestemmelsens stk. 1 skal virksomheder, der omfattes af bestemmelsen ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige og økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.
(...)
...bestemmelsen i ligningslovens § 2 kræves derimod en ejerandel på mere end 50 pct. eller rådighed over mere end 50 pct. af stemmerne før, der foreligger en indflydelse, som medfører, at den skattepligtige omfattes af bestemmelsen. En ensartet begrebsanvendelse medfører derfor, at bestemmelsen må ændres, således at begrebet bestemmende indflydelse anvendes.
(...)
Bestemmelsen i ligningslovens § 2, stk. 2, definerer det krav til ejerskab og stemmerettigheder, der bevirker, at virksomheder vil være omfattet af reglerne om interne afregningspriser.
- Side 160 -
...vedrørende udlånene. Landsskatteretten bemærkede, at selskabet alene ejede 50 pct. af aktiekapitalen og stemmerettighederne i datterselskabet. Der var ikke øvrige holdepunkter for et større ejerskab eller større rådighed end dette. Landsskatteretten fandt på denne baggrund, at der ikke var tale om kontrollerede transaktioner omfattet af ligningslovens § 2.
(...)
...det ulovlige aktionærlån. Skatterådet udtalte, at den skattemæssige behandling af lånet afhang af, hvorvidt skatteyderen havde bestemmende indflydelse i selskabet efter ligningslovens § 2. Skatteyderen ejede indirekte alle anparterne i selskabet og havde derfor bestemmende indflydelse i selskabet. Skatterådet udtalte, at lånet var skattepligtigt for
(...)
- Side 161 -
...en disposition. Der forelå således ikke en disposition, som lånene knyttede sig til, hvorfor lånene var omfattet af ligningslovens § 16 E. SKM 2015.203 SR – TfS 2015.425 SR Skatterådet fandt, at faglige sammenslutninger og disses medlemmer ikke er omfattet af den kreds, der efter ligningslovens § 2 er forpligtede til at anvende armslængdeprincippet
- Side 164 -
...stk. 1, 2. pkt., sammenholdt med § 2, stk. 3, kan der rejses tvivl, om transparente enheder, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse, er koncernforbundne. Det foreslås derfor, at det præciseres, at transparente enheder ligeledes sidestilles med juridiske personer i forhold til § 2, stk. 3.«
- Side 165 -
Ved siden af ligningslovens § 2 gælder for sådanne transaktioner almindelige selskabsretlige regler, herunder forbuddet mod aktionærlån i selskabslovens § 210.
(...)
Det kan i hvert fald som hovedregel ikke antages, at rent selskabsretlige dispositioner som f.eks. deklaration af udbytte er omfattet af ligningslovens § 2, jf. hertil Jan Pedersen, Transfer Pricing – i international skatteretlig belysning, 1998, side 74. Se hertil også SKM 2020.62 LSR og SKM 2020.63 LSR gengivet nedenfor.
(...)
...ligningslovens § 2, jf. SKM 2015.717 HR – TfS 2015.930 HD. En beskatning af maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, kan i praksis også foretages uden anvendelse af ligningslovens § 2 og dermed formentlig uden, at ligningslovens § 2, stk. 5, kan bringes i anvendelse af skatteyderen, jf. nærmere om SKM 2010.455 VLR – TfS 2010.664 VLD nedenfor.
(...)
...have opnået en indtjening på ca. 53.000 kr., og at det måtte anses for nærliggende, at selskabet på direkte udlejning på årsbasis ville have betinget sig en tilsvarende leje. Højesteret fandt på denne baggrund, at skattemyndighedernes skøn i den foreliggende sag førte til et urimeligt resultat, hvorfor sagen blev hjemvist. Kommenteret af Bent Ramskov
(...)
- Side 166 -
...selskabet og dets amerikanske moderselskab inden tidspunktet for låneaftalens underskrift. Højesteret fandt på denne baggrund, at skattemyndighedernes ændringer var korrekte og rettidige. Kommenteret og kritiseret af Jan Pedersen i Revision & Regnskabsvæsen 2012, nr. 10, SM 146 ff. Se også Lena Engdahl, SR-Skat 2012.249, Torben Bagge, »Ændring af reg-
(...)
- Side 168 -
...2012.221 HR var taget stilling til, om sager vedrørende rette indkomstmodtager var omfattet af ligningslovens § 2. Højesteret fandt ikke, at ændringen, der var hjemlet i statsskattelovens § 4, var omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1. Højesteret henviste til landsrettens grunde, hvor det var bemærket, at der ikke var tale om korrektion af pris eller
(...)
- Side 169 -
...at skulle betale henholdsvis 2 og 4 pct. i royalty, eller hvad der svarede til ca. 20 mio. kr. om året. Kommenteret af Kasper Toftemark, Casper Guldhammer Jensen og Arne Møllin Ottosen, »Adeccodommen: Om fradrag for driftsomkostninger og transfer pricing«, Revision & Regnskabsvæsen 2020, nr. 10, side 60 og af Liselotte Madsen i SR-Skat 2020.246.
(...)
- Side 170 -
...en sådan indflydelse. Landsretten fandt på denne baggrund, at aftalen om udbetaling af bonus var indgået mellem uafhængige parter efter ligningslovens forstand, jf. ligningslovens § 2, stk. 1. Landsretten fandt derfor, at der ikke var tale om en kontrolleret transaktion, hvorfor der allerede af denne grund ikke kunne foretages betalingskorrektion.
(...)
- Side 172 -
...efter ligningslovens § 2, stk. 5, allerede fordi ændringerne i skatteyderens indkomst ikke var foretaget med hjemmel i ligningslovens § 2, stk. 1, men med hjemmel i statsskattelovens § 4. Dommen blev anket til Østre Landsret, og anken efterfølgende hævet. Resultatet er kritiseret af Aage Michelsen i Revision & Regnskabsvæsen 2013, nr. 2, SM 2.
(...)
...betalingskorrektion, at den sekundære korrektion ikke var foretaget i det klagende selskab, hvorfor forhøjelsen af hovedaktionærens aktieindkomst allerede af denne grund, ikke kunne undgås ved, at selskabet påtog sig en betalingsforpligtelse. Retten bemærkede dog, at forholdet ikke var omfattet af ligningslovens § 2, stk. 4, jf. stk. 1, da der ikke var tale
(...)
- Side 174 -
...Eftersom en udbetaling af royalties fra Venezuela, som ikke var godkendt, ville være i strid med national lovgivning, fandt Landsskatteretten videre, at uafhængige parter ikke kunne have ageret som påstået af Skattestyrelsen. På denne baggrund fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at omkvalificere beløbet og nedsatte SKATs forhøjelser til 0 kr.
(...)
- Side 175 -
...transaktioner eventuelt ville kunne tilsidesættes eller omkvalificeres under hensyn til deres reelle indhold efter ligningslovens § 2 eller statsskattelovens § 4. Skatterådet kunne på denne baggrund ikke bekræfte, at skatteyderens ejertidsnedslag på aktierne i det ene datterselskab kunne fordeles forholdsmæssigt på aktierne i det nystiftede selskab.
Bestemmelsen i ligningslovens § 2, stk. 1, fastlægger et arm’s length eller »armslængde«-princip og tilsigter at være i overensstemmelse med OECDs retningslinjer. Se hertil de oprindelige forarbejder gengivet i afsnit 1 ovenfor.
(...)
- Side 178 -
...hjemmelsgrundlag for en eventuel skatteretlig korrektion. Navnlig er det ofte forekommende, at der gennemføres beskatning med hjemmel direkte i ligningslovens § 16 A om maskeret udbytte, men der kan også peges på korrektioner efter statsskattelovens §§ 4-6 og princippet om rette indkomstmodtager som korrektioner, der falder uden for ligningslovens § 2.
(...)
...I SKM 2010.455 VLR – TfS 2010.664 VLD fandt Vestre Landsret således ikke, at ordlyden eller forarbejderne til ligningslovens § 2 klart medførte, at en skatteyder selv var berettiget til at bringe bestemmelsen i anvendelse og dermed korrigere indgåede aftaler med tilbagevirkende kraft med et interesseforbundet selskab, således at aftalen blev bragt
(...)
- Side 179 -
...efter en formålsfortolkning af ligningslovens § 2, at bestemmelsen måtte forstås således, at den gav skattemyndighederne adgang til at korrigere indkomstansættelsen efter armslængdeprincippet, men at det ikke kunne lægges til grund, at bestemmelsen tilsigtede at ændre de grundlæggende principper om skatteydernes adgang til at ændre på indgåede aftaler.
(...)
...sagkyndige. Hvad angik sagkyndige medlemmers medvirken i offentligretlige sager, herunder sager om prøvelse af forvaltningsafgørelser, var det i lovforarbejderne bl.a. anført, at der sjældent vil være grundlag for medvirken af sagkyndige medlemmer, hvis sagen fra sagsøgerens side var tilrettelagt som en i det væsentlige juridisk prøvelse af forvaltningens
(...)
- Side 180 -
...2019 SM 3. Se om kendelsen samt generelt om den restriktive praksis vedrørende sagkyndige dommere i skattesager artiklen »Sagkyndige dommere i skattesager« af Christian Bachmann i Skat med omtanke, Festskrift til Tommy V. Christiansen, ExTuto Publishing, 2019, side 55ff, med omtale af bl.a. den tilsvarende kendelse i SKM 2018.575 HK – U 2018.3780 HK.
...fikseret rente efter ligningslovens § 2, stk. 1. Landsretten udtalte videre, at det ikke var godtgjort, at skatteyderen havde en retsbeskyttet forventning om, at hans skatteansættelse ikke kunne ændres. Landsretten havde videre fundet, at der ikke var grundlag for at ændre skattemyndighedernes skøn med hensyn til, hvilke rentevilkår, der kunne være opnået
(...)
- Side 181 -
...ydede henstand med betaling af renter i tilsvarende situationer. Højesteret fandt på denne baggrund ikke grundlag for at fastslå, at skatteyderens henstand ikke var forretningsmæssigt begrundet. Højesteret fandt således ikke, at der var grundlag for at foretage korrektion efter ligningslovens § 2. Kommenteret af Tommy V. Christiansen i JUS 2008.4.
(...)
- Side 182 -
...for køb af vin. Landsretten lagde videre til grund, at selskabets betalinger ikke skulle forrentes. En del af de betalinger, der skulle være sket til det rumænske selskab, var reelt sket til et af det danske selskabs datterselskaber. Landsretten fandt ikke, at rentefriheden havde været forretningsmæssigt begrundet, da det ikke kunne antages, at en
(...)
- Side 183 -
...begrundelse. Byretten havde ikke fundet, at tilgængelige rentefastsættelsessystemer var velegnede som beregningsinstrumenter i lån, der havde en så begrænset størrelse som i sagen, samt at en erklæring fra skatteyderens bank ikke kunne tages til indtægt for, at selskabet uafhængigt af skatteyderen kunne have opnået et lån til den væsentligt lavere rente.
(...)
- Side 185 -
...som skatteyderen i de omhandlede år. Retten fandt således, at betingelserne for, at skattemyndighederne havde foretaget rentefiksering var opfyldt. kunne konstateres tab i forbindelse med retsskridt i indkomståret, og da det ikke var godtgjort, at kravet var uerholdeligt, kunne skatteyderen ikke få fradrag. Sagen blev anket og efterfølgende hævet.
(...)
- Side 186 -
...pct. af stemmerne i selskabet, hvorfor det var berettiget at korrigere den manglende forrentning af gældsforholdet mellem skatteyderen og selskabet efter ligningslovens § 2. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte den af skattemyndighederne fastsatte rente på diskontoen + 4 pct. Landsskatteretten bemærkede vedrørende beregningen af
(...)
- Side 187 -
...ligningslovens § 2. Skattemyndighederne havde lagt vægt på, at det danske selskab havde fratrukket renteudgifter til den amerikanske fond, men at selskabet ikke havde en tilsvarende renteindtægt fra udlånet til det spanske selskab, da dette alene skulle betale renter, hvis det havde overskud. Da dette ikke var tilfældet, var der ikke blevet betalt renter
(...)
- Side 189 -
...rimelige kontrol. Datterselskabet var derfor fritaget for sin betalingsforpligtelse, og der skulle derfor ikke ske rentefiksering. Landsskatteretten fandt endvidere ikke, at Skattestyrelsen havde bevist, at der mellem uafhængige parter under de samme omstændigheder ville være opstået et rentekrav. Kommenteret af Liselotte Madsen i SR-Skat 2019.361.
(...)
...likviditet, påtænkte at etablere et 5-årigt stående lån til sit moderselskab på 650 mio. kr. Datterselskabet ønskede bekræftet, at en fast renteprocent på 4,34 pct. ville være i overensstemmelse med armslængdeprincippet, jf. ligningslovens § 2. Skatterådet bemærkede, at den af datterselskabet angivne rente var ca. 0,7 pct.-point højere end renten på et
(...)
- Side 190 -
...International Selskabsbeskatning var af den opfattelse, at en fast rentesats på 4,6 pct. ved datterselskabets udlån til moderselskabet ville være i overensstemmelse med armslængdeprincippet, jf. ligningsloven § 2. Skatterådet tiltrådte dette, og kunne således ikke bekræfte, at en fast rente på 4,34 pct. ville være i overensstemmelse med ligningslovens § 2.
- Side 191 -
...skulle tages udgangspunkt i den skønnede årlige lejeindtægt i stedet for en objektiv lejeværdi. Lejeindkomsten i 2000 skulle på denne baggrund nedsættes fra 542.475 kr. til 496.869 kr. Landsretten havde beskattet hovedaktionæren af de fikserede lejeindtægter som maskeret udlodning. Denne del af landsrettens afgørelse var ikke anket til Højesteret.
(...)
- Side 192 -
...baggrund, samt da det ikke plausibelt var forklaret, hvorfor ejendommen ikke var udlejet, at ejendommens beboelsesdel havde været til rådighed for hovedanpartshaverne. Landsretten stadfæstede på denne baggrund byrettens dom, og anførte, at Landsskatterettens kendelser vedrørende hovedanpartshavernes private indkomst ikke kunne føre til et andet resultat.
(...)
- Side 193 -
...Byretten fandt det efter bevisførelsen godtgjort, at skatteyderen frit kunne disponere over ejerlejligheden. Byretten fandt det godtgjort, at lejligheden i den periode, som sagen vedrørte, havde været benyttet af ham og hans familie til private formål, og fandt på denne baggrund, at selskabet med rette var blevet beskattet af manglende lejeindtægt.
(...)
...selskabets fortjeneste ved salg af ejendommen i Frankrig til 1.174.200 kr. Landsskatteretten anførte vedrørende spørgsmålet om ejendomsavance vedrørende salget af ejendommen i Frankrig, at der i medfør af ligningslovens § 2 skulle anvendes handelspriser ved kontrollerede transaktioner. Der var under sagen for Landsskatteretten foretaget syn og skøn, og
(...)
- Side 194 -
...svarende til differencen mellem markedslejen og udlejningsværdien opgjort efter de dagældende bestemmelser i ligningslovens § 16 A, stk. 10, jf. § 16, stk. 9. Denne difference skulle beskattes i medfør af den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 16 A, stk. 10, og ikke ligningslovens § 2, stk. 1. Kommenteret af Tommy V. Christiansen i JUS 2008.33-34.
...nabogrundene. Højesteret fandt, at et aktieselskabs afholdelse af udgifter i en aktionærs interesse til opfyldelse af dennes private behov var en skattepligtig udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, hvilket også var i overensstemmelse med armslængdeprincippet i ligningslovens § 2. Højesteret udtalte, at i tilfælde, hvor et selskab opførte et hus til
(...)
- Side 195 -
...opnået ved helårsudlejning til en uafhængig tredjemand. Højesteret bemærkede, at den skønnede helårsleje for indkomstårene 1996, 1997 og 1999 var opgjort til henholdsvis 250.000 FF, 270.000 FF og 540.000 FF med tillæg af ydelser, som almindeligvis blev betalt af lejer og med fradrag af de lejeindtægter, selskabet havde modtaget fra skatteyderen og
(...)
- Side 197 -
...skattemyndighederne havde løftet bevisbyrden for, at den seneste ejendomsvurdering ikke var udtryk for den reelle handelsværdi. SKAT havde derfor været berettiget til at fastsætte handelsværdien skønsmæssigt til 10 mio. kr. Kommenteret af Jane Bolander, »Overdragelse af fast ejendom mellem interessseforbundne parter – offentlig ejendomsvurdering«, SR-Skat 2019.147.
(...)
- Side 199 -
...det caribiske selskab var 525.000 kr., jf. ligningslovens § 2, hvorfor det danske selskabs indkomst ikke skulle forhøjes. Skatteyderen havde ikke under sagen ønsket at oplyse, hvem der var kapitalejer i selskaberne. Byretten bemærkede, at hverken det danske eller caribiske selskab havde selvangivet eller bogført kursgevinsten på pantebrevet, hvorfor
(...)
- Side 200 -
...pantebrevet, jf. ligningslovens § 16 A. Landsretten fandt det godtgjort, at et beløb på 187.500 kr., der ifølge faktura var betalt som salær for bistand i forbindelse med pantebrevet, ikke kunne anses for tilfaldet skatteyderen. Efter den bevisførelse, der havde fundet sted, havde skatteyderen ikke i øvrigt godtgjort, at udbyttet ikke var tilfaldet ham.
(...)
- Side 202 -
...var godtgjort, da moderselskabet ikke havde dokumenteret at have lidt et tab i forbindelse med erhvervelsen og den efterfølgende overdragelse. Byretten fandt videre ikke, at det til grund for ligningslovens § 2 liggende princip om korresponderende ansættelser kunne føre til, at moderselskabet skulle indrømmes et fradrag for tab, det ikke havde lidt.
(...)
- Side 203 -
...Landsskatteretten bemærkede, at en overdragelse til 1,2 mio. kr., som var ejendomsværdien pr. 1. oktober 2004, som SKAT havde henvist til i det bindende svar, ikke kunne anses til at være en overdragelse på armslængdevilkår. Landsskatteretten lagde vægt på tidligere praksis, samt på den i den pågældende gade gennemsnitlige salgspris for ejerlejligheder, herunder
(...)
- Side 204 -
...det afgørende vægt, at filialen derved havde opnået økonomisk medejerskab til motorprogrammet. SKAT mente følgelig ikke, at den selvangivne kompensation var i overensstemmelse med armslængdeprincippet. SKAT fandt ikke, at der var tale om opsigelse af en serviceaftale. Under henvisning hertil foretog SKAT en ny beregning af kompensationsbetalingen, og
(...)
- Side 205 -
...faktiske adfærd afgørende vægt. Landsskatteretten fandt, at SKATs værdiansættelse måtte lægges til grund, dog således at den blev justeret i overensstemmelse med de reviderede forudsætninger, der senere blev fremlagt af filialen, baseret på selskabets faktiske forventninger til det fremtidige salg af den pågældende motortype på overdragelsestidspunktet.
(...)
...andet resultat. Skatterådet fandt, at transaktionen var omfattet af ligningslovens § 2, og at der således ikke var tale om en overdragelse mellem uafhængige parter, da der på tidspunktet for overdragelsen af aktiviteten var et sammenfald mellem medlemmerne i andelsselskabet og aktionærerne i selskabet på mere end 50 pct. Skatterådet fandt endelig,
(...)
- Side 207 -
...armslængdevilkår i ligningslovens § 2. Skatterådet bemærkede, at også apportindskuddet skulle foretages på armslængdevilkår og til handelsværdien. Skatterådet udtalte herudover, at aktier i aktieklasser, der ikke var optaget til handel på et reguleret marked i selskaber, hvor øvrige aktier var optaget til handel på et reguleret marked, skulle medtages til samme
(...)
- Side 209 -
...eller børskurser for betalingsrettigheder, og at dette medførte, at de ikke havde en væsentlig værdi i fri handel. Skatterådet fandt ikke, at dette var underbygget og udtalte at værdien i mangel på oplysninger ikke kunne vurderes, men at en årlig udbetaling på 190.890 kr. medførte, at den samlede værdi af ret til udbetalinger i flere år var betydelig.
- Side 210 -
...parterne har herefter mulighed for at undgå sekundære korrektioner ved anvendelse af bestemmelsen i ligningslovens § 2, stk. 5. Dette betyder, at parterne ved at forpligte sig til at korrigere overdragelsessummen til handelsværdi og betale det nødvendige udligningsbeløb kan undgå yderligere skattemæssige justeringer for så vidt angår overdragelsen.
(...)
- Side 212 -
SKM 2019.74 HR – TfS 2019.148 HD – U 2019.1163 HD Et selskab havde solgt et af selskabet ejet sommerhus til dets hovedanpartshaver for 5 mio. kr. svarende til den senest offentliggjorte ejendomsvurdering. Sommerhuset lå i 1. række ud til vandet. Selskabet og hovedanpartshaveren var interesseforbundne, jf. ligningslovens § 2, og salget skulle derfor
(...)
- Side 217 -
...berettiget, at skattemyndighederne havde foretaget et skøn. Landsretten fandt også, at skattemyndighederne havde været berettigede til at anvende TNMM-metoden med aktieselskabet som den testede part, da en anvendelse af salgsselskaberne som de testede parter var forbundet med usikkerhed, idet der var usikkerhed omkring salgsselskabernes indtjening.
(...)
- Side 218 -
...reglerne om fri lejefastsættelse, og at skatteyderen selv havde været med til at fastsætte lejens størrelse samt finde lejere til lejligheden. Det kunne ikke føre til, at skattemyndighedernes analyse blev tilsidesat, at skattemyndighederne også havde foretaget sammenligninger med lande med et lavere lønniveau end Danmark. Dommen er anket til Højesteret.
(...)
...påhvilede hovedaktionæren at godtgøre at SKATs skøn blev foretaget på et forkert eller mangelfuldt grundlag, og dette var egnet til at påvirke værdiansættelsen, eller at skønnet havde ført til et åbenbart urimeligt resultat. Byretten fandt ikke, at hovedaktionæren havde dokumenteret, at ejendommens markedsværdi var lavere end 650 mio. kr. Hovedaktionæren
(...)
- Side 219 -
...faste ejendom ved overdragelsen blev fastsat til 650 mio. kr. Se hertil også SKM 2020.114 BR i samme sagskompleks. havde tilsvarende ikke godtgjort, at SKATs skøn var udøvet på et forkert eller mangelfuldt grundlag. Som følge heraf blev skatteministeriet frifundet. Dommen er anket til Østre Landsret. Se hertil også SKM 2020.106 BR i samme sagskompleks.
(...)
- Side 220 -
...der blev udformet i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 28 kunne anvendes til at udligne differencen mellem den oprindeligt aftalte overdragelsessum og en af SKAT højere fastsat handelsværdi, således at der ikke ville foreligge maskeret udlodning i forbindelse med overdragelsen. Landsskatteretten havde herved henset til, at udligningen
(...)
- Side 221 -
...til den kortere delvise udlejning af lejligheden og muligheden for at udlejer og lejer indgik aftale om opsigelse inden det tidsbestemte ophør, ikke, at udlejningen udgjorde en sådan byrde i salget, at det kunne medføre et nedslag i værdiansættelsen. Lejligheden ville således ikke kunne sælges for 2.280.000 kr., som ikke svarede til handelsværdien.
(...)
- Side 222 -
...hovedaktionæren ejet selskab. Ligningsrådet fandt på denne baggrund, at lejemålene ikke skulle tillægges vægt ved værdiansættelsen af ejendommen. Ligningsrådet udtalte, at det skulle være ejendomsværdien pr. 1. januar 2002, der anvendes som overdragelsespris, da dette var den senest fastsatte ejendomsværdi på tidspunktet for afgivelse af bindende svar.
(...)
- Side 223 -
...overdragelsen af ejendommene ville blive anerkendt skattemæssigt, uanset at det overdragende selskab umiddelbart efter overdragelsen ville fusionere skattefrit efter fusionsskatteloven med det erhvervende selskab. Skatterådet udtalte, at såfremt fusionen efter selskabsloven kunne foretages, kunne fusionen ske efter fusionsskattelovens regler, men at
(...)
- Side 224 -
...ejendomsvurdering kunne fastsættes til 144,5 mio. kr., og handelsværdien kunne på denne baggrund ikke fastsættes til 135 mio. kr. ved en koncernintern overdragelse. Skatterådet udtalte således, at handelsværdien skulle fastsættes til 144,5 mio. kr. det var en forudsætning, at det indskydende selskab ikke var opløst på det modtagende selskabs skæringsdato.
- Side 226 -
...markedsprisen. Højesteret stadfæstede herefter landsrettens afgørelse af de grunde, der var anført af landsretten. Kommenteret af Kasper Toftemark, Casper Guldhammer Jensen og Arne Møllin Ottosen, »Adeccodommen: Om fradrag for driftsomkostninger og transfer pricing«, Revision & Regnskabsvæsen 2020, nr. 10, side 60 og af Liselotte Madsen i SR-Skat 2020.246.
(...)
...rumænske selskab og indkøb af vin. Landsretten fandt på denne baggrund, at der var tale om et usikret lån til finansiering af det rumænske selskabs drift og ikke forudbetaling for køb af vin. Landsretten lagde videre til grund, at selskabets betalinger ikke skulle forrentes. En del af de betalinger, der skulle være sket til det rumænske selskab, var reelt
(...)
- Side 229 -
...jagtretten havde været stillet vederlagsfrit til rådighed for hovedanpartshaverens ægtefælle i indkomstårene 2010-2012, skulle selskabet i medfør af statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 2 beskattes af et beløb svarende til markedsværdien af jagtretten. Sagen vedrørende beskatning af hovedanpartshaveren er gengivet i SKM 2017.332 VLR – TfS 2017.389 VLD.
(...)
- Side 235 -
...kontraktrettigheder til det nystiftede udenlandske selskab, der skulle prisfastsættes i overensstemmelse med ligningslovens § 2. Værdiansættelsen skulle ske på baggrund af den forventede levetid for de pågældende aktiver ud fra en konkret vurdering af længden af kunderelationerne. Landsskatteretten vurderede levetiden for aktiverne til at være 10 år.
(...)
...havde betydning, hvor stor en del af selskabets indtægter der hidrørte fra tøjkoncernen, forudsat at disse ikke udgjorde majoriteten. Skatterådet udtalte, at det under forudsætning af en ensartet værdiansættelse, var uden skattemæssig betydning, hvorvidt selskabets omsætning var sammensat som beskrevet i selskabets spørgsmål. Selskabet ønskede endelig
(...)
- Side 236 -
...interesser. Skatterådet fandt, at den faglige sammenslutning og dens medlemmer ikke kunne antages at have modstridende interesser i relation til fastsættelsen af vilkårene for konfliktlånene. Skatterådet fandt dog ikke, at de pågældende konfliktlån blev ydet på vilkår, der var langt mere fordelagtige end sædvanlige markedsvilkår, hvorfor det kunne
(...)
- Side 237 -
...ekstraopkrævet og betalt konfliktkontingent, såfremt dette ikke sammen med almindeligt fagforeningskontingent oversteg 6.000 kr. årligt, jf. ligningslovens § 13, stk. 1, 2. pkt., og der var sket indberetning heraf, jf. ligningslovens § 13, stk. 2. Skatterådet bekræftede endelig, at udlånene ville være omfattet af kursgevinstloven, jf. kursgevinstlovens § 1.
- Side 238 -
...afregningspriser også kaldet transfer pricing. Ifølge bestemmelsens stk. 1 skal virksomheder, der omfattes af bestemmelsen ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige og økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.
(...)
...bestemmelsen i ligningslovens § 2 kræves derimod en ejerandel på mere end 50 pct. eller rådighed over mere end 50 pct. af stemmerne før, der foreligger en indflydelse, som medfører, at den skattepligtige omfattes af bestemmelsen. En ensartet begrebsanvendelse medfører derfor, at bestemmelsen må ændres, således at begrebet bestemmende indflydelse anvendes.
(...)
Bestemmelsen i ligningslovens § 2, stk. 2, definerer det krav til ejerskab og stemmerettigheder, der bevirker, at virksomheder vil være omfattet af reglerne om interne afregningspriser.
- Side 242 -
...bestemmende indflydelse over et andet selskab alene ved direkte eller indirekte bestemmende indflydelse, kan selskabet alligevel være omfattet af armslængdeprincippet i LL § 2. Det kan være tilfældet, hvis der kan konstateres bestemmende indflydelse ved at medregne ejerandele og stemmerettigheder, som ejes både direkte og indirekte. Se eksempel 6-9.
(...)
- Side 244 -
...vedrørende udlånene. Landsskatteretten bemærkede, at selskabet alene ejede 50 pct. af aktiekapitalen og stemmerettighederne i datterselskabet. Der var ikke øvrige holdepunkter for et større ejerskab eller større rådighed end dette. Landsskatteretten fandt på denne baggrund, at der ikke var tale om en kontrolleret transaktion omfattet af ligningslovens § 2.
- Side 245 -
Ændringen af ligningslovens § 2, stk. 2
(...)
- Side 247 -
...indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, 3. pkt. Retten henviste i den forbindelse til, at overenskomsten ikke indeholdt de elementer, der skulle foreligge i en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse, og at der i det væsentlige var tale om en standardkontrakt, der ikke begrænsede den enkelte anpartshavers indflydelse på selskabet,
(...)
- Side 248 -
Byretterne: eller overlod denne til en anden. Anpartshaverne bevarede tværtimod på en række områder blokerende rettigheder. Retten fandt dermed ikke, at SKAT kunne have foretaget korrektioner efter ligningslovens § 2, stk. 1. Skatteministeriet blev frifundet. Sagen blev indbragt for landsretten, men blev efterfølgende hævet.
(...)
...interesser og fremtidigt salg af aktieselskabet måtte anses for generelle hensigtserklæringer, der ikke fastlagde fælles retningslinjer for den driftsmæssige eller finansielle ledelse af selskabet, hvorfor aktionæroverenskomsten med sådanne tilføjelser ikke ville medføre, at selskaberne havde indgået aftale om fælles bestemmende indflydelse over selskabet.
- Side 250 -
...transaktioner mellem D1 og D2 er derfor omfattet af armslængdeprincippet i LL § 2. Det skyldes, at nærtstående skal betragtes som en og samme person i relation til koncernforbundne parter. Transaktioner mellem personerne (P1 og P2) og deres selskaber (D1 og D2) er også omfattet af armslængdeprincippet i LL § 2 på grund af reglen om bestemmende indflydelse.
(...)
- Side 251 -
...en tredjedel af. I/S'et ejer to selskaber D1 og D2. Da ingen af personerne har bestemmende indflydelse, og da et I/S ikke er skattepligtigt i LL § 2's forstand, er der ingen bestemmende indflydelse vertikalt i koncernen. D1 og D2 er koncernforbundne, idet D1 og D2 kontrolleres af samme kreds af aktionærer, nemlig de tre interessenter P1, P2 og P3.
- Side 253 -
...bestemmende indflydelse, skal anvende markedspriser og –vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med kommanditselskabet. Ændringen i ligningslovens § 2 medfører desuden, at gæld til et kommanditselskab, der udøver bestemmende indflydelse på debitorselskabet, vil være kontrolleret gæld i forhold til selskabsskattelovens § 11, stk. 1, nr. 2. «
...betalingskorrektion og omgørelse, gengivet i TfS 2000.740, hvor det med rette antoges, at skattemyndighederne efter almindelige forvaltningsretlige principper har vejledningspligt vedrørende muligheden for at benytte ligningslovens § 2, stk. 4, eller omgørelsesadgangen i den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 37 C, jf. nu skatteforvaltningslovens § 29.
(...)
- Side 254 -
...Højesteret fandt ikke, at betingelserne for omgørelse i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, var opfyldt, da det ikke var godtgjort, at betalingen til selskabet frem for til skatteyderen ikke i overvejende grad havde været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter. Højesteret udtalte, at der hverken ved dommen i SKM 2012.92 HR eller
(...)
- Side 255 -
...til skatteyderen som rette indkomstmodtager. Der kunne derfor ikke foretages betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5. Der kunne således ikke foretages betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5. Kommenteret af Tommy V. Christiansen i Ugens Kommentar 2015.48, Malene Kerzel i TfS 2016.64 og af Jan Steen Hansen i SR-Skat 2016.139.
(...)
- Side 258 -
...§ 2, stk. 1. Skattemyndighederne havde alene henført udgiften vedrørende anpartsselskabets afholdelse af skødeomkostninger m.v. til skatteyderne som rette omkostningsbærere. Da der således ikke var foretaget korrektion efter ligningslovens § 2, stk. 1, var skatteyderne ikke berettigede til betalingskorrektion i medfør af ligningslovens § 2, stk. 5.
(...)
...deltagerne i anpartsselskabet kunne forstås således, at der var indgået en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse, samt at en sådan aftale ikke de facto var kommet til udtryk, herunder over for omverdenen. Landsskatteretten fandt på denne baggrund ikke, at personkredsen var omfattet af ligningslovens § 2, stk. 2, 3. pkt. Situationen var på
(...)
- Side 259 -
...anpartshavers indflydelse på selskabet, eller overlod denne til en anden. Anpartshaverne bevarede tværtimod på en række områder blokerende rettigheder. Retten fandt dermed ikke, at SKAT kunne have foretaget korrektioner efter ligningslovens § 2, stk. 1. Skatteministeriet blev frifundet. Dommen blev indbragt for landsretten, men anken blev efterfølgende hævet.
(...)
...havde givet afslag på denne anmodning. Landsskatteretten lagde til grund, at selskabet havde påtaget sig en forpligtelse til betaling i overensstemmelse med priser og vilkår efter ligningslovens § 2, og at denne forpligtelse var påtaget rettidigt. Landsskatteretten fandt herefter, at selskabet havde krav på at få genoptaget indkomstansættelsen for 1998
(...)
- Side 260 -
...bestemmelse i ligningslovens § 16 A, stk. 10, jf. § 16, stk. 9, fratrukket den betalte leje. Landsskatteretten fandt, at skatteyderen som hovedaktionær havde haft rådighed over de ejerlejligheder, som var blevet udlejet fra selskabet til skatteyderens børn, da udlejningen måtte anses for at være sket i skatteyderens interesse, og at han skulle medregne
(...)
- Side 261 -
...november 2012, der medførte påtagelse af betalingsforpligtelsen. Landsskatteretten bemærkede, at det forhold, at der forud for dette tidspunkt var foretaget anmeldelse af krav fra de pågældende selskabers konkursboer i skatteyderens konkursbo uden konkursboets stillingtagen til kravene, ikke kunne medføre et andet resultat. Landsskatteretten fandt,
(...)
- Side 262 -
...at uanset at skatteyderen som udgangspunkt havde været berettiget til betalingskorrektion, var denne ret borfaldet, da forudsætningen for at påtage sig betalingsforpligtelse som en reel retlig forpligtelse ikke kunne anses for opfyldt, jf. konkurserklæringen m.v. Landsskatteretten fandt på denne baggrund, at der ikke kunne ske betalingskorrektion.
...underprisen, uanset at det på grund af hovedaktionærens økonomiske situation allerede da står klart, at betalingsforpligtelsen aldrig vil blive opfyldt. Hvis der er tvivl om aktionærens betalingsevne, vil udgangspunktet derfor være, at betalingsforpligtelsen kun kan anses for at være på markedsvilkår, hvis der er stillet betryggende sikkerhed for betalingen.
- Side 265 -
...datterselskab vil skulle anses for at have anskaffet aktierne for 10 mio. kr. Købesummen består af dels den betalte sum på 100.000 kr. og dels et skattefrit tilskud på 9,9 mio. kr. Forslaget medfører, at anskaffelsessummen kun forhøjes, hvis moderselskabet ved den udenlandske indkomstopgørelse vil skulle anses for at have afstået aktierne for 10 mio. kr.
(...)
...datterselskaberne betaling for ydelserne. Landsskatteretten udtalte, at spørgsmålet om datterselskabernes betaling for de leverede ydelser var omfattet af ligningslovens § 2. Landsskatteretten fandt dog, at ansættelsesændringen var ugyldig, da der ikke var indhentet godkendelse i medfør af den dagældende bestemmelse i skattekontrollovens § 3 B, stk. 5.