Forfattere: Henrik Peytz
Udgivelsesdato: 21. maj 2021
ISBN: 9788757448757
- Side 2170 -
...og hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen. Det forhold, at hele afståelsessummen beskattes, betyder, at der sker en beskatning svarende til beskatningen af udbytter. Skattelovgivningen indeholder tillige en række bestemmelser, hvor sigtet er, at disse afståelsessummer og udbyttet skal betragtes på samme måde.
- Side 2183 -
Mens ligningslovens § 16 A indeholder hjemmel til beskatning af aktionæren, har hjemmelen til at foretage korrektion af selskabsindkomsten traditionelt været statsskattelovens §§ 4-6. For »kontrollerede transaktioner« omfattet af ligningslovens § 2 findes en tilsvarende korrektionsadgang i denne bestemmelse.
(...)
- Side 2186 -
...skulle beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, hvis den maskerede udlodning kunne anses som likvidationsprovenu. Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at en eventuel maskeret udlodning til ejerne kunne anses som en likvidationsudlodning, der skulle beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3.
(...)
- Side 2193 -
Der vil i visse tilfælde også være mulighed for at benytte ligningslovens § 2, stk. 4, til at undgå sekundære justeringer samt for at opnå tilladelse til omgørelse med skattemæssig virkning, jf. kommentaren til § 2.
- Side 2222 -
...udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, hvis retten måtte finde, at skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage skønnet, og at dette ikke kunne tilsidesættes. Skatteministeriet blev følgelig også frifundet i hovedanpartshavernes sager. Landsretten var enig i byrettens begrundelse og resultat og stadfæstede derfor byrettens dom.
(...)
- Side 2235 -
...eller bogføring vedrørende hævningerne, og byretten fandt ikke, at der forelå andre oplysninger, der kunne føre til, at skatteyderen kunne foretage andre fradrag end det, der var anerkendt af Skatteministeriet. Byretten fandt på denne baggrund, at skatteyderen var skattepligtig af hævningerne som fastslået ved Landsskatterettens afgørelse. Skatteyderen
(...)
- Side 2246 -
...hovedanpartshaveren med en fikseret leje. Den fikserede leje var beregnet som diskontoen plus 4 pct. af selskabets anskaffelsessum for bilen. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, dog således at ansættelsen af den fikserede leje blev hjemvist til fornyet skønsmæssig ansættelse ved Skattestyrelsen. Kommenteret af Jane Bolander i SR-Skat 2020.185.
- Side 2258 -
...skattepligt for eneanpartshaveren, jf. ligningslovens § 16 E. Der var herved bl.a. henset til, at broderen ikke blev anset som en nærtstående, jf. ligningslovens § 2, og at han derfor ikke blev omfattet af ligningslovens § 16 E. Skatterådet fandt derimod, at hvis anpartsselskabet valgte at låne penge til broderen til en lavere rente end 8,1 pct., måtte den
- Side 2265 -
Udgangspunktet er, at der skal anvendes armslængdevilkår, og at alle værdiansættelser derfor skal ske med udgangspunkt i handelsværdien i en handel imellem uafhængige parter, jf. hertil også ligningslovens § 2.
(...)
- Side 2270 -
...selskabet fortsatte med at afholde alle udgifter til opstaldning af hesten, efter at ejerskabet skulle være overgået til skatteyderen. Desuden fandt retten, at vurderingen i skønserklæringen beroede på materiale, der ikke kunne afstemmes med objektive transaktioner. Landsretten stadfæstede dermed byrettens dom, hvorved Skatteministeriet blev frifundet.
(...)
- Side 2272 -
...mellem lånets nominelle værdi og dets kursværdi som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A. Landsskatteretten fandt med henvisning til SKM 2005.502 VLR, at skattemyndighederne var berettiget til at ændre vilkårene i lånet, såfremt disse ikke svarede til, hvad der ville være aftalt mellem uafhængige parter. Landsskatteretten bemærkede, at lånet
(...)
- Side 2273 -
...af lånet. Landsskatteretten bemærkede videre, at udlodningen ville komme til beskatning på det tidspunkt, hvor den blev realiseret. Landsskatteretten udtalte endelig, at parterne ville have krav på korrektion efter dagældende ligningslovens § 2, stk. 4, hvis betingelserne herfor var opfyldt, da forholdet var omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1.
(...)
...ejerskab af mere end 50 pct. af anpartskapitalen eller stemmerettighederne, at ejerne ikke var nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, samt at der ikke var indgået aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse over selskabet. Skatterådet fandt på denne baggrund, at udlodningen af likvidationsprovenu skulle behandles efter aktieavan-
- Side 2277 -
Cirkulæret var dog også i bedre overensstemmelse med ligningslovens § 2, der fra 1998 har krævet, at der anvendes arms-længde priser i »kontrollerede transaktioner« mellem interesseforbundne parter omfattet af bestemmelsen, idet et sådant krav i hvert fald i nogle tilfælde kan være vanskeligt foreneligt med en 15 pct.-regel.
(...)
...parterne har herefter mulighed for at undgå sekundære justeringer ved anvendelse af bestemmelsen i ligningslovens § 2, stk. 5. Dette betyder, at parterne ved at forpligte sig til at korrigere overdragelsessummen til handelsværdi og betale det nødvendige udligningsbeløb kan undgå yderligere skattemæssige justeringer for så vidt angår overdragelsen.
(...)
- Side 2281 -
...Højesteret fandt på denne baggrund, at selskabet skulle beskattes af avance svarende til differencen mellem handelsværdien og anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningslovens regler, samt at skatteyderen skulle beskattes af en udlodning svarende til forskellen mellem den aftale købesum og den reelle handelsværdi, jf. ligningslovens § 16 A.
(...)
- Side 2287 -
...landsretten først forklarede, at han stod som ejer på det betingede skøde, fordi han overvejede at købe lejlighederne personligt, mens han senere ændrede forklaring til, at det var en fejl, at han stod på skødet. Herefter og af de af byretten anførte grunde tiltrådte landsretten, at det ikke var godtgjort, at fortjenesten var forblevet i selskabet.
(...)
- Side 2290 -
...skattemyndighederne havde været berettiget til at basere et værdiskøn på en kvadratmeterpris på 12.000 kr., som sælgeren havde opnået ved salg af andre lejligheder i ejendommen til uafhængige købere. Byretten fandt imidlertid at den skønnede værdi af lejligheden var baseret på en forkert opgørelse over lejlighedens størrelse, hvorfor sagen blev hjemvist til SKAT.
(...)
- Side 2293 -
...af skatteyderens bestemmende indflydelse i selskabet. Landsskatteretten fandt på denne baggrund, at selskabets tab ved salg af ejendommen måtte anses for at være lidt i skatteyderens interesse, hvorfor skatteyderen var skattepligtig af tabet som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A. Kommenteret af Inge Langhave Jeppesen i SR-Skat 2/2017.63.
(...)
- Side 2294 -
...hovedaktionæren ejet selskab. Ligningsrådet fandt på denne baggrund, at lejemålene ikke skulle tillægges vægt ved værdiansættelsen af ejendommen. Ligningsrådet udtalte, at det skulle være ejendomsværdien pr. 1. januar 2002, der anvendtes som overdragelsespris, da dette var den senest fastsatte ejendomsværdi på tidspunktet for afgivelse af bindende svar.
(...)
- Side 2298 -
...m.fl., og at hidtidig praksis om ombygninger m.v. ikke var tilsigtet ophævet ved cirkulæret. Ligningsrådet var enig heri og fandt på denne baggrund, at en genoverdragelse måtte ske til selskabets kostpris, dvs. 5,2 mio. kr. En overdragelse til den skønnede handelsværdi på 3 mio. kr. ville derfor medføre beskatning af maskeret udlodning på 2,2 mio. kr.
- Side 2308 -
...skatteyderen på vegne af selskabet havde erhvervet ejendommen. Landsskatteretten tiltrådte, at fordelen ved den manglende rentebetaling måtte anses for maskeret udlodning til skatteyderen. Landsskatteretten bemærkede, at parterne var omfattet af ligningslovens § 2, hvorfor de havde mulighed for at anmode om betalingskorrektion, jf. ligningslovens § 2, stk. 5.
(...)
- Side 2312 -
...konsekvensen af den foreslåede begrænsning på udbytte og overkursen kunne medføre en formueoverførsel mellem aktionærerne, hvis der ikke tegnedes til handelsværdien. Skatterådet fandt, at nytegningen af anparter i datterselskabet ikke skete til handelsværdien, da der ikke blev betalt en kompensation for den gevinstmulighed, der overgik til børnene.
(...)
...selskaber samt fordringer på samme selskab. I disse sager er afdrag på fordringen typisk anset for udbytte, jf. dog nu også kursgevinstlovens § 1, stk. 2, hvorefter afdrag på og afståelsessummer for fordringer på koncernforbundne selskaber, jf. ligningslovens § 2, uanset ligningslovens §§ 16 A og 16 B skal behandles efter reglerne i kursgevinstloven.
- Side 2332 -
...aktiekapitalen, men er koncernforbundet efter ligningslovens § 2 med det selskab, der opløses. Med koncernforbundne selskaber forstås tillige tilfælde, hvor bestemmende indflydelse indehaves af en transparent enhed efter ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., samt tilfælde hvor der er en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse eller fælles ledelse.
(...)
Det foreslås, at der indføres tilsvarende regler, hvis aktionæren i det likviderede selskab er en fysisk person, der har bestemmende indflydelse i det likviderede selskab, jf. ligningslovens § 2, og er begrænset skattepligtig af udbytterne efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
(...)
...udbytteudlodninger, selv om det ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen som følge af, at udbyttebeskatningen ikke skal frafaldes eller nedsættes efter moder/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.b Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet efter ligningslovens § 2 med det selskab, der opløses.
(...)
- Side 2333 -
...hvis aktionæren i et likvideret selskab er en fysisk person, der har bestemmende indflydelse i det likviderede selskab, jf. ligningslovens § 2, og er begrænset skattepligtig af udbytterne efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Med dette ændringsforslag foreslås det, at dette kun gælder, når den fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS.
(...)
- Side 2335 -
...aktieavancebeskatningslovens regler. Skatterådet udtalte vedrørende den eventuelle maskerede udlodning, at denne som udgangspunkt skulle beskattes efter ligningslovens § 16 A, men at den dog skulle beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, hvis den maskerede udlodning kunne anses som likvidationsprovenu. Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurde-
(...)
- Side 2339 -
...skulle beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, hvis den maskerede udlodning kunne anses som likvidationsprovenu. Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at en eventuel maskeret udlodning til ejerne kunne anses som en likvidationsudlodning, der skulle beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3.
- Side 2340 -
...egenkapitalen, men er koncernforbundet efter ligningslovens § 2 med det selskab, der opløses. Med koncernforbundne selskaber forstås tillige tilfælde, hvor bestemmende indflydelse indehaves af en transparent enhed efter ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., samt tilfælde hvor der er en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse eller fælles ledelse.
(...)
- Side 2341 -
...aktiekapitalen, men er koncernforbundet efter ligningslovens § 2 med det selskab, der opløses. Med koncernforbundne selskaber forstås tillige tilfælde, hvor bestemmende indflydelse indehaves af en transparent enhed efter ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., samt tilfælde hvor der er en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse eller fælles ledelse.
(...)
Det foreslås, at der indføres tilsvarende regler, hvis aktionæren i det likviderede selskab er en fysisk person, der har bestemmende indflydelse i det likviderede selskab, jf. ligningslovens § 2, og er begrænset skattepligtig af udbytterne efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
(...)
- Side 2343 -
...Skatterådet fandt efter en konkret vurdering, at de bagvedliggende ejere var retmæssige ejere af likvidationsudlodningen fra det danske selskab, hvorfor den anden betingelse i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a, ikke var opfyldt, da de modtagende selskaber ikke var begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
...skulle være en koncernforbindelse mellem ejerselskaberne på en sådan måde, at der skulle være et fælles samlende led. Skatteministeriet udtalte videre, at ændringerne af ligningslovens § 16 A, stk. 1, der fulgte af lov nr. 540 af 6. juni 2007, medførte, at udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvor selskabet endeligt blev opløst, skulle
(...)
- Side 2344 -
...indflydelse i det ejede selskab, kunne ejerselskaberne anses for koncernforbundne, jf. ligningslovens § 2, og dermed være skattepligtige af likvidationsudlodning, jf. ligningslovens § 16 A. Skatteministeriet bemærkede, at det måtte bero på en konkret vurdering af aktionæroverenskomsten, om der forelå en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse.
...aktiekapitalen, men er koncernforbundet efter ligningslovens § 2 med det selskab, der opløses. Med koncernforbundne selskaber forstås tillige tilfælde, hvor bestemmende indflydelse indehaves af en transparent enhed efter ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., samt tilfælde hvor der er en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse eller fælles ledelse.
(...)
Det foreslås, at der indføres tilsvarende regler, hvis aktionæren i det likviderede selskab er en fysisk person, der har bestemmende indflydelse i det likviderede selskab, jf. ligningslovens § 2, og er begrænset skattepligtig af udbytterne efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
(...)
- Side 2345 -
...skulle beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, hvis den maskerede udlodning kunne anses som likvidationsprovenu. Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at en eventuel maskeret udlodning til ejerne kunne anses som en likvidationsudlodning, der skulle beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3.
- Side 2377 -
...gjort gældende, at stueetagen blev anvendt af selskabet, men byretten fandt ikke, at dette afskar skatteydernes rådighed over etagen. Byretten havde samlet ikke fundet, at skattemyndighedernes skøn over skatteyderens rådighed hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt. Landsretten stadfæstede byrettens dom i det omfang, den var anket.
(...)
- Side 2383 -
...jf. skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3. Landsskatteretten tiltrådte Skatterådets afgørelse og fandt ligeledes ikke, at nævnet var berettiget til at tilsidesætte de skematiske beregningsregler i ligningslovens § 16, stk. 9. En fravigelse af bestemmelsen ville også være i strid med fast praksis på området. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling.