Forfattere: Henrik Peytz
Udgivelsesdato: 18. juni 2015
ISBN: 9788757426236
Bemærk, at § 28 blev ændret efter bogens udgivelsesdato. Se i forarbejderne til § 28, om det har en betydning.
- Side 659 -
...skattemæssigt skulle anses som en afståelse. I den konkrete sag fandt Skatterådet, at der forelå afståelse, men at afståelsessummen kunne fastsættes til 0 kr. ud fra en forudsætning om, at de omhandlede retserhvervede tegningsretter havde en ubetydelig værdi. Dispositionen var omfattet af aktieavancebeskatningsloven og var således en skattepligtig disposition.
- Side 716 -
For så vidt angår tegningsretter, der er omfattet af ligningslovens § 28 eller de nu ophævede bestemmelser i ligningslovens § 7 H, henvises til de særlige regler om vilkårsændringer i disse bestemmelser. Se også Erik Banner-Voigt og Søren Rasmussen, »Aktieløn«, 4. udgave, 2009, side 326.
(...)
...tidspunkt, hvor medarbejderne erhvervede endelig ret til tegningsretterne. Endvidere bemærkede Landsskatteretten, at tegningsretterne var suspensivt betinget, således at det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt ikke var tildelingstidspunktet, men først tidspunktet, hvor udnyttelsesperioden for køberetten udløb, uden at køberetterne forinden var udnyttet.
(...)
- Side 717 -
...skulle ske afståelsesbeskatning, uanset at direktørernes optioner fremover skulle opfyldes med aktier i de respektive arbejdsgiverselskaber. Endelig kunne selskabet ændre optionerne sådan, at det ikke længere var en betingelse, at medarbejderne var ansat i selskabet, men blot i koncernen, uden at optionerne af denne grund ville blive anset for afstået.
(...)
...almindelige selskabsretlige universalsuccession, hvilket medførte, at den påtænkte spaltning ikke i sig selv ville resultere i, at køberetterne ville blive afståelsesbeskattet. Selve spaltningen havde således ingen skattemæssige konsekvenser for hverken det ophørende selskab eller medarbejderne. Ligningsrådet fandt endvidere, at hensynene bag ligningslovens
(...)
- Side 718 -
...aftale. Ud fra en formålsbetragtning vedrørende hensynene bag ligningslovens § 28 fandt Ligningsrådet, at der ikke skulle statueres afståelse ved ændring af den pågældende optionsaftales indhold. Besvarelsen af et tredje spørgsmål vedrørende udstedelse af en ny betinget optionsaftale bortfaldt derfor. Kommenteret af Peter Nellemann i TfS 2003.877.
(...)
- Side 719 -
...retserhvervelsestidspunktet. Det forhold, at der ikke blev betalt en modydelse for medarbejdernes afkald på tegningsretterne, var uden betydning for, om afkaldet skattemæssigt skulle anses som en afståelse. I den konkrete sag fandt Skatterådet, at afståelsessummen kunne fastsættes til 0 kr. ud fra en forudsætning om, at de omhandlede retserhvervede tegnings-
(...)
- Side 720 -
...Det var uden betydning, om ændringerne foretoges i forhold til eksisterende tegningsretter, eller om ændringerne foretoges i forhold til nye tegningsretter, erhvervet ved skattefri aktieombytning, hvor de eksisterende tegningsretter ombyttedes med tegningsretter i et nyt holdingselskab. Se tilsvarende om optioner SKM 2010.482 SR og SKM 2013.626 SR.
- Side 813 -
Efter lovens § 1, stk. 4, vil tegningsretter (warrants) også kunne indgå i en skattefri aktieombytning, uanset om de er omfattet af ligningslovens § 28, jf.
(...)
- Side 814 -
...tildeles medarbejdere m.v. som led i ansættelsesforhold, helt var undtaget fra aktieavancebeskatningslovens anvendelsesområde. Dette blev dog ændret, og i bemærkningerne til revisionen af § 1, stk. 2, 2. pkt. (L 67 2002-03) var forudsat, at tegningsretter kan indgå i en skattefri aktieombytning. En præcisering af lovteksten ville dog have været rigtigst.
(...)
- Side 815 -
...udgangspunkt er dog i det tidligere Ligningsråds praksis i et vist omfang fraveget under hensyn til formålet med ligningslovens § 28 om skattefrihed ved tildelingen af medarbejderkøbe- og tegningsretter. Dette synes navnlig at være tilfældet, hvor de pågældende medarbejdere samtidig overgår til ansættelse i det erhvervende selskab. Fra praksis herom, se