Har en selvstændig erhvervsvirksomhed flere end 10 personer som ejere, hvoraf nogle ejere ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, skal virksomheden for sidstnævnte ejere udarbejde et fælles skatteregnskab efter skattelovgivningens almindelige regler. Dog skal renteindtægter og renteudgifter m.v., jf. § 5, fordeles over den periode, renterne vedrører. Afskrivninger og nedskrivninger skal foretages med samme satser for de pågældende ejere, jf. dog stk. 3, 2. pkt.
Stk. 2 Det fælles skatteregnskab opgøres for kalenderåret, medmindre Skatterådet tillader anvendelsen af et andet regnskabsår.
Stk. 3 Det fælles skatteregnskab opgjort efter stk. 1 og 2 skal anvendes af den skattepligtige ved indkomstopgørelsen. Det gælder dog ikke for afskrivningsgrundlag og afskrivningssatser, hvis den skattepligtige har afskrevet forskelligt fra de øvrige ejere.
Stk. 4 Ejere af vedvarende energi-anlæg, der anvender reglerne i § 8 P, stk. 2 og 3, medregnes ikke ved opgørelsen af antallet af ejere i stk. 1.
Skattekontrolloven-GAMMEL § 8S, stk. 1 Mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder § 1, stk. 1, nr. 10 Mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder § 21, stk. 1 Skatteindberetningsloven § 42, stk. 1 Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder § 2, stk. 1, nr. 10 Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder § 18, stk. 1