Ligningsloven § 5D

Denne konsoliderede version af ligningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om påligningen af indkomstskat til staten

Lov nr. 517 af 19. december 1942,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1500 af 24. november 2025,
som ændret ved lov nr. 710 af 13. juni 2023, lov nr. 198 af 25. februar 2025 og lov nr. 749 af 20. juni 2025

§ 5D

Ved opgørelsen af renteindkomst, som berettiger til lempelse efter ligningslovens § 33 eller efter en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, jf. § 33 F, skal renteindtægter og renteudgifter, som vedrører renteindkomsten, fordeles over den periode, renteindtægten og renteudgiften vedrører. Hvis anden kapitalindkomst eller indkomst i form af udbytte, som berettiger til lempelse efter ligningslovens § 33 eller efter en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, jf. § 33 F, ikke forfalder i samme år som den udgift, der vedrører indkomsten, skal udgiften uanset bestemmelsen i § 5, stk. 2, henføres til forfaldsåret for indkomsten. Provisioner m.v. som nævnt i § 5, stk. 3, fordeles over låneperioden uanset størrelsen.