I tilfælde, hvor den indeholdelsespligtige efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen yder betaling efter kildeskattelovens § 69 A, medregnes de rejse- og befordringsgodtgørelser, der indgår i beregningen af den indeholdelsespligtiges betaling, samt den indeholdelsespligtiges betaling efter kildeskattelovens § 69 A ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos modtageren af godtgørelserne.
Stk. 2 Betalinger efter kildeskattelovens § 69 A kan ikke fradrages ved opgørelsen af den indeholdelsespligtiges skattepligtige indkomst.
Stk. 3 Modtagere af godtgørelser, der er skattefri efter stk. 1, kan ikke foretage befordringsfradrag for befordring, der har dannet grundlag for godtgørelserne, eller for rejseudgifter m.v. efter § 9 A, stk. 7, 1. eller 3. pkt., der er godtgjort med de pågældende godtgørelser.