Lodsloven § 13a

Denne konsoliderede version af lodsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lodslov

Lov nr. 567 af 9. juni 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 346 af 29. marts 2023,
som ændret ved lov nr. 725 af 25. juni 2014

§ 13a

Søfartsstyrelsen kan tilbagekalde en tilladelse, jf. § 13, stk. 2, til at foretage gennemsejlingslodsning, hvis et lodseri

  • 1) ikke overholder betingelserne for tilladelsen i § 13 eller regler fastsat i medfør af § 13 eller

  • 2) groft eller gentagne gange har overtrådt denne lov, regler fastsat i medfør af loven eller vilkårene i tilladelsen.

Stk. 2 En afgørelse om tilbagekaldelse efter stk. 1 kan af den virksomhed, som er afgørelsens adressat, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning om indbringelse for domstolene skal fremsættes over for Søfartsstyrelsen, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende virksomhed.

Stk. 3 Søfartsstyrelsen anlægger uden unødigt ophold sag mod virksomheden nævnt i stk. 2 i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 4 Anmodning om sagsanlæg vedrørende tilbagekaldelse efter stk. 1 har opsættende virkning. Retten kan dog ved kendelse bestemme, at den pågældende virksomhed under sagens behandling ikke må foretage gennemsejlingslodsning.