Lokalplejehjemsloven § 13

Denne konsoliderede version af lokalplejehjemsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om lokalplejehjem

Bekendtgørelse nr. 1652 af 30. december 2024

§ 13

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2 § 1, stk. 1, og §§ 7 og 12 har virkning fra den 1. juli 2025. I perioden fra den 1. januar 2025 til den 30. juni 2025 gælder stk. 3-5.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen kan etablere aktieselskaber, der driver lokalplejehjem efter denne lov til personer, der opfylder betingelserne for at få anvist en almen ældrebolig, jf. § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., eller et plejehjem, jf. § 192 i lov om social service.

Stk. 4 Lokalplejehjem efter stk. 3 drives i lokaler, der er etableret efter § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. eller § 192 i lov om social service, og aktieselskabet indgår kontrakt om leje af servicearealer efter § 5, stk. 7, i lov om almene boliger m.v. eller af servicearealer knyttet til plejehjem efter § 192 i lov om social service. En kontrakt efter 1. pkt. må ikke være tidsbegrænset.

Stk. 5 Det kommunale aktieselskab er ved sin drift af lokalplejehjemmet ikke bundet af kommunalbestyrelsens retningslinjer om levering af hjælp og støtte m.v. for andre plejeboliger efter § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. eller plejehjem efter § 192 i lov om social service, medmindre kommunalbestyrelsen træffer anden beslutning.