Virksomheder, der er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., skal føre et regnskab, således at de beløb, der lægges til grund for beregningen af afgiften for hver opgørelsesperiode, fremgår af regnskabet.
Stk. 2 Regnskabet, der skal føres i det almindelige forretningsregnskab, skal føres på en klar og overskuelig måde, og det skal indeholde sådanne specifikationer, at det kan danne grundlag for Skatteforvaltningens kontrol med beregningen af afgiften.
Stk. 3 Virksomhederne skal føre et regnskab over den samlede lønsum. Dele af lønsummen, som ikke skal medregnes til afgiftsgrundlaget, skal fremgå særskilt af regnskabet eller af en opgørelse for den enkelte periode.
Stk. 4 Bogføringen for en opgørelsesperiode skal omfatte beløb, som skal medregnes til lønsummen i den pågældende periode.