Kapitel 3 Kompetence
Afgørelse om prøveløsladelse og spørgsmål om anvendelse af denne bekendtgørelse i øvrigt træffes af kriminalforsorgsområdet, jf. dog § 26 og § 28.
Stk. 2 Hvis en indsat er udstationeret til eller anbragt i en af kriminalforsorgens udslusningsfængsler eller en institution m.v. uden for kriminalforsorgen, træffes afgørelse som nævnt i stk. 1 af det kriminalforsorgsområde, hvorfra den indsatte er udstationeret, eller af det kriminalforsorgsområde, som varetager de opgaver, der følger af strafudståelsen, jf. § 6 i bekendtgørelse om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus (§ 78-bekendtgørelsen).
Afgørelse om, hvorvidt indsatte skal løslades på prøve efter straffelovens § 38, stk. 1, § 38, stk. 2, og § 40 a, træffes af Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis
-
1) der er uenighed mellem kriminalforsorgsområdet og vedkommende bopælskommune (socialforvaltningen) om vilkårsfastsættelsen, jf. § 9, eller
-
2) der er uenighed mellem kriminalforsorgsområdet og anklagemyndigheden eller politidirektøren om, hvorvidt prøveløsladelse skal ske, jf. § 8, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt.
Stk. 2 Er der uenighed mellem to kriminalforsorgsområder om vilkårsfastsættelsen, jf. § 6, træffes afgørelsen om, på hvilke vilkår løsladelsen skal ske, af det kriminalforsorgsområde, som har rejst spørgsmålet om prøveløsladelse.
Stk. 3 Afgørelse om prøveløsladelse af indsatte, der er omfattet af stk. 1, træffes efter indstilling fra kriminalforsorgsområdet.
Afgørelse om prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1, af dømte, der er på fri fod, og som under straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at to tredjedele af straffetiden, dog mindst to måneder, er udstået ved varetægtsfængslingens ophør, træffes af det kriminalforsorgsområde, hvorfra den dømte er løsladt fra varetægt, jf. dog § 26.
Stk. 2 Afgørelse om prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1, af dømte, der under straffesagen har været undergivet frihedsberøvende foranstaltninger, der træder i stedet for varetægt (varetægtssurrogat), eller som i anledning af dommen har været undergivet frihedsberøvende foranstaltninger efter straffelovens § 73, stk. 1, indtil straffen kunne fuldbyrdes, træffes, når to tredjedele af straffetiden er udstået ved disse foranstaltninger, af det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende ellers ville være anbragt.
Afgørelse om, hvorvidt indsatte, der udstår straf af fængsel på livstid, skal løslades på prøve efter straffelovens § 41, stk. 1, træffes af Direktoratet for Kriminalforsorgen efter indstilling fra kriminalforsorgsområdet.
Stk. 2 Afgørelse om, hvorvidt en indsat skal løslades på prøve, træffes uanset straffens længde endvidere af Direktoratet for Kriminalforsorgen efter indstilling fra kriminalforsorgsområdet og forudgående høring af politidirektøren, hvis den indsatte er
-
1) dømt for terror eller anden kriminalitet omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13,
-
2) dømt for politisk motiveret kriminalitet eller
-
3) indberettet af kriminalforsorgen til Rigspolitiet på grund af bekymring for radikalisering eller ekstremisme.
Stk. 3 Kriminalforsorgsområdet kan nægte en indsat, der er omfattet af stk. 2, løsladelse på prøve, medmindre kriminalforsorgsområdet har anmodet politidirektøren om en udtalelse i henhold til § 8, stk. 3.