Indsatte, der udstår straf af fængsel i 3 måneder eller derover, kan løslades indtil 5 dage før jul, hvis løsladelsesdatoen falder i tidsrummet fra den 23. december til den 3. januar, jf. dog stk. 2-3.
Stk. 2 Det er en forudsætning for fremrykning af løsladelsen efter stk. 1, at
-
1) mindst 2 måneder af straffen er udstået, den dag løsladelsen finder sted,
-
2) der er sikret den pågældende passende ophold og arbejde eller andet underhold, og
-
3) der ikke i øvrigt foreligger omstændigheder, som gør fremrykning af løsladelsen utilrådelig.
Stk. 3 Fremrykning af løsladelsen efter stk. 1 kan undlades, hvis
-
1) undvigelse eller udeblivelse fra udgang har fundet sted i tidsrummet fra den 1. oktober samme år,
-
2) der er en bestyrket mistanke om, at undvigelse eller udeblivelse fra udgang før 1. oktober samme år har fundet sted med henblik på udnyttelse af adgangen til fremrykning, eller
-
3) den pågældende er udeblevet fra tilsigelse til den aktuelle afsoning uanset tidspunktet herfor.