Lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond, Den Europæiske Socialfond Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling § 1

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1599 af 20. december 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 160 af 7. februar 2019,
som ændret ved lov nr. 2381 af 14. december 2021 og lov nr. 1656 af 30. december 2024

§ 1

Loven har til formål at fastlægge administrationen af tilskud til Danmark fra Den Europæiske Regionalfond (Regionalfonden), Den Europæiske Socialfond Plus (Socialfonden Plus) og Fonden for Retfærdig Omstilling i overensstemmelse med de regler og retningslinjer, der følger af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, gældende forordninger og vejledninger og beslutninger truffet af Europa-Kommissionen.

Stk. 2 Loven har endvidere til formål at fastlægge administrationen af Erhvervsministeriets midler til medfinansiering af de i stk. 1 nævnte fonde.

Stk. 3 Loven finder bortset fra kapitel 3, 3 a og 4 anvendelse på fonde, hvor det er forudsat, at administrationen af fondene skal gennemføres efter reglerne om delt forvaltning mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaterne i henhold til finansforordningen, og hvor erhvervsministeren bestemmer det.

Stk. 4 Erhvervsministeren har samme beføjelser vedrørende de i stk. 3 nævnte fonde, som i henhold til loven er tillagt ministeren vedrørende Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling.