Lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond, Den Europæiske Socialfond Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling § 9f

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1599 af 20. december 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 160 af 7. februar 2019,
som ændret ved lov nr. 2381 af 14. december 2021

§ 9f

Erhvervsministeren kan nedsætte et eller flere indstillingsudvalg til behandling af ansøgninger om tilskud vedrørende midler fra Fonden for Retfærdig Omstilling.

Stk. 2 Indstillingsudvalget kan indstille projekter til tilsagn og afslag til erhvervsministerens afgørelse.

Stk. 3 Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for indstillingsudvalget, herunder om udvalgets virke, sammensætning og forretningsorden.

Stk. 4 Erhvervsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for indstillingsudvalget.