Varer af ædle metaller, der sælges eller udbydes til salg under betegnelserne guld, sølv, platin eller palladium, jf. § 3, stk. 2, skal være forsynet med et holdighedsstempel, jf. § 5, og fabrikantens navnestempel, jf. § 6.
Stk. 2 Fritaget fra kravet om stempling efter stk. 1 er
-
1) varer, der midlertidigt indføres som vareprøver eller til udstilling,
-
2) varer af guld, platin eller palladium, der vejer mindre end 1 g, og varer af sølv, der vejer mindre end 3 g, samt varer, der som følge af deres skrøbelighed eller størrelse ikke kan forsynes med stempler,
-
3) importerede urkasser med indlagt urværk,
-
4) fyldepenne, kuglepenne, pencils og dele dertil og
-
5) musikinstrumenter.
Stk. 3 Varer af ædle metaller må ikke påføres stempler, der kan forveksles med stemplerne efter stk. 1.