- Side 179 -
ÆFL kap. 4 (ÆFL §§ 12-14) fastlægger udtømmende, i hvilket omfang ægtefæller ved en såkaldt ægtepagt kan aftale særeje. En ægtepagt er en aftale, der skal opfylde visse formkrav for at være gyldig, jf. nærmere ndf. i kap. 12. Dertil skal føjes reglen i ÆFL § 25, stk. 2, om aftaler ved ægtepagt om surrogater og indtægter.
- Side 192 -
...jf. § 25, stk. 2.6666. Vedrørende de situationer, hvor et aktiv erhverves med en udbetaling samt overtagelse af gæld eller optagelse af lån, se nærmere i kap. 13, afsnit 3. Vedrørende sammenblanding af forskellige midler ved erhvervelsen se nærmere i kap. 13, afsnit 2. Et aktivs formuestatus fastlægges ved erhvervelsen, jf. eksempelvis U 2015.3857 H.
(...)
ÆFL § 25, stk. 2, giver klart hjemmel for at aftale, at surrogater for særeje skal være delingsformue. Deraf kan ikke drages den slutning, at det modsatte – at et surrogat for delingsformue skal være særeje – også kan aftales. Den legale regel er deling, og etablering af særeje kræver derfor særlig hjemmel.
(...)
- Side 193 -
...brøkdelssæreje, hvor en brøkdel er delingsformue, og en brøkdel er skilsmissesæreje, men det modsatte kan ikke aftales. Endelig kan det aftales, at det, der træder i stedet for et fuldstændigt særejeaktiv, skal være genstandsrelateret sumsæreje, hvor et bestemt beløb er fuldstændigt særeje, mens den øvrige del, som overstiger sumsærejebeløbet, er delingsformue.
- Side 194 -
...var indtægter af særeje fælleseje, medmindre andet var bestemt. Se om sådanne særejebestemmelser truffet før 1990, hvor der ikke særskilt er truffet bestemmelse om indtægter, U 2017.462/2 H. Højesteret nåede frem til, at renterne også efter 1990 skulle anses for at være fælleseje. Se nærmere ÆFL-kommentar s. 195 f. og Grønborg ÆFL-kommentar s. 202 f.
(...)
...delingsformue. Der er således i ÆFL § 12, stk. 2, nr. 2, jf. § 25, stk. 2, hjemmel til at træffe en hvilken som helst i øvrigt gyldig delingsformue-/særejebestemmelse om indtægter. Den eneste begrænsning af aftaleadgangen om indtægter følger af § 25, stk. 2, 2. pkt., hvorefter en aftale om, at indtægter af særeje skal være delingsformue, ikke kan tidsbegrænses.