Lov om ægtefællers økonomiske forhold § 34

Denne konsoliderede version af lov om ægtefællers økonomiske forhold er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 548 af 30. maj 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 774 af 7. august 2019,
som ændret ved lov nr. 962 af 26. juni 2020

Pensioner
§ 34

En ægtefælles rimelige pensionsrettigheder indgår ikke i formuedelingen.

Stk. 2 Beløb fra rimelig alders- og kapitalpension, supplerende engangssum og supplerende engangsydelse, der er udbetalt, indgår ikke i formuedelingen, i det omfang beløbene ikke må anses for at være forbrugt. Tilsvarende gælder indtægter af beløbene og det, der træder i stedet for beløbene.

Stk. 3 Stk. 2 finder ikke anvendelse på beløb, der ved udbetalingen har mistet deres karakter af pensionsopsparing.

Stk. 4 Værdien af øvrige pensionsrettigheder indgår i formuedelingen.