Forfattere: Caroline Adolphsen, Eva Naur og Nikolaj Maul Sørensen
Udgivelsesdato: 01. august 2023
ISBN: 9788757448962
- Side 337 -
ÆFL §§ 41 og 42 giver en ægtefælle mulighed for på skiftet at blive tilkendt kompensation, hvis hovedparten af formuen tilhører den anden ægtefælle, og der er tale om formue, der ikke indgår i delingen.
(...)
ÆFL § 41 bygger på udviklingen i retspraksis efter ÆSKL § 67.
- Side 338 -
...U 1994.318 V. Sager efter bestemmelserne kan tidligst anlægges, når der er indgivet anmodning til Familieretshuset om separation eller skilsmisse, jf. ÆFL § 43, stk. 1. Kravet kan ikke gøres gældende, efter at skifte af ægtefællernes delingsformue eller sameje om flere særejeaktiver er afsluttet med en stadfæstet boopgørelse, jf. ÆFL § 43, stk. 2.
(...)
...§ 41 eller § 42 skal gøres gældende, hvis der slet ikke er nogen delingsformue, og dermed ikke noget skifte. Her må antages at gælde det samme som i de tilfælde, hvor et fællesbo skiftes privat, nemlig at kravet forældes, 3 år efter at ægtefællen kunne have gjort kravet gældende (ved skilsmissen), jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 1.
(...)
...ikke indgår i delingen. Kravene skal derfor heller ikke indgå i modtagerens delingsformue i forbindelse med ligedelingen, jf. ÆFL § 26, stk. 1, nr. 7. Der er endvidere sikret ÆFL §§ 41- og 42-kravene den særlige stilling, at de allerede under skiftet kan forlanges dækket af den andens lod i boet, jf. ÆSKL § 57.44. Jf. herom ovf. i kap. 15, afsnit 9.3.
(...)
En kompensation i henhold til ÆFL §§ 41 eller 42 er hverken indkomstskattepligtig eller gaveafgiftspligtig for modtageren.55. Se ÆL-kommentar 1993 s. 257. Den, der har krav på et beløb efter ÆSKL § 67 (og efter ÆFL §§ 41 og 42), kan kræve renter af beløbet. Se nærmere ÆL-kommentar 1993 s. 249. Se også TFA 2006.496 Ø.
- Side 339 -
...således af ÆSKL § 67, 2. pkt., at reglen også kan anvendes med hensyn til rettigheder, der er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig art, og som ikke indgår i bodelingen, f.eks. en arbejdsskadeerstatning og lignende. Kompensationskravene kan anvendes ved siden af reglerne om pensionskompensation i ÆFL kap. 13. Se herom ovf. i kap. 16, afsnit 2 og 3.
- Side 340 -
...stilles krav om, at der skal være lidt et tab hos den ene i forbindelse med berigelsen af den anden.2020. Se nærmere om forskellen på berigelseskrav og kompensationskrav i kap. 14 og 21. Kompensationskrav mellem ugifte tildeles efter fast praksis ud fra de samme kriterier, som nu er lovfæstet i ÆFL § 41 for så vidt angår ægtefæller uden delingsformue.
(...)
- Side 341 -
Som nævnt er ÆFL § 41 en lovfæstelse af en praksis udviklet efter ÆSKL § 67, hvorfor praksis efter denne bestemmelse vil kunne belyse rammerne for anvendelsen af ÆFL § 41.
...til betaling af terminsydelse mv. på en særejeejendom eller på anden måde føre til en formueforøgelse, se f.eks. TFA 1997.128 Ø, TFA 1997.132 V, TFA 1998.359 V, TFA 2002.293 Ø og TFA 2011.271 Ø. eller ved arbejde i hjemmet.2626. Se f.eks. U 1995.218 Ø, TFA 2000.100 V, TFA 2006.396 Ø, TFA 2008.355 Ø, U 2008.2030 V, TFA 2011.248 V og TFA 2011.271 Ø.
(...)
- Side 342 -
...momenter indgik imidlertid ved vurderingen af, om en part skulle tildeles et ÆSKL § 67-krav,2828. Se eksempelvis U 1977.293 H, U 1978.183 H, U 1981.894 Ø og TFA 1999.313 Ø. og vil formentlig (fortsat) kunne have betydning for, i hvor høj grad en part kan siges at have medvirket ved forøgelsen af formuen, over hvor lang en årrække forøgelsen er sket.
...ligget på 50.000 eller 100.000 kr. afhængigt af særejets størrelse.3030. Se f.eks. TFA 2000.100 V (100.000 kr.) og TFA 2003.415 Ø (50.000 kr.). I øvrigt har et kompensationsbeløb i almindelighed ligget på omkring 5-10 % af den andens særejeformue. Dog er der ydet betydeligt større beløb, når kompensation er blevet tildelt efter mere generelle billig-
- Side 343 -
Der findes ikke særlige regler om ændring af aftaler eller afgørelser om kompensation efter ÆFL §§ 41 og 42.
Det følger af ÆFL § 53, stk. 1, jf. § 51, nr. 6, at krav efter ÆFL § 41, kan gøres gældende på et dødsboskifte, herunder skifte af et uskiftet bo i længstlevendes levende live, mens det samme ikke er gældende for krav efter ÆFL § 42.