- Side 337 -
ÆFL §§ 41 og 42 giver en ægtefælle mulighed for på skiftet at blive tilkendt kompensation, hvis hovedparten af formuen tilhører den anden ægtefælle, og der er tale om formue, der ikke indgår i delingen.
(...)
...ægtefællebidrag. Ægteskabsudvalget havde her særligt de tilfælde for øje, hvor et ægteskab opløstes efter at have varet i en længere årrække, og hvor den ene ægtefælle havde indrettet sin tilværelse på den andens gode økonomiske forhold. Her vurderede man, at der kunne være behov for et beløb til hjælp til flytning, etablering, uddannelse og lignende.
- Side 338 -
...U 1994.318 V. Sager efter bestemmelserne kan tidligst anlægges, når der er indgivet anmodning til Familieretshuset om separation eller skilsmisse, jf. ÆFL § 43, stk. 1. Kravet kan ikke gøres gældende, efter at skifte af ægtefællernes delingsformue eller sameje om flere særejeaktiver er afsluttet med en stadfæstet boopgørelse, jf. ÆFL § 43, stk. 2.
(...)
...ikke indgår i delingen. Kravene skal derfor heller ikke indgå i modtagerens delingsformue i forbindelse med ligedelingen, jf. ÆFL § 26, stk. 1, nr. 7. Der er endvidere sikret ÆFL §§ 41- og 42-kravene den særlige stilling, at de allerede under skiftet kan forlanges dækket af den andens lod i boet, jf. ÆSKL § 57.44. Jf. herom ovf. i kap. 15, afsnit 9.3.
(...)
En kompensation i henhold til ÆFL §§ 41 eller 42 er hverken indkomstskattepligtig eller gaveafgiftspligtig for modtageren.55. Se ÆL-kommentar 1993 s. 257. Den, der har krav på et beløb efter ÆSKL § 67 (og efter ÆFL §§ 41 og 42), kan kræve renter af beløbet. Se nærmere ÆL-kommentar 1993 s. 249. Se også TFA 2006.496 Ø.
- Side 339 -
...således af ÆSKL § 67, 2. pkt., at reglen også kan anvendes med hensyn til rettigheder, der er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig art, og som ikke indgår i bodelingen, f.eks. en arbejdsskadeerstatning og lignende. Kompensationskravene kan anvendes ved siden af reglerne om pensionskompensation i ÆFL kap. 13. Se herom ovf. i kap. 16, afsnit 2 og 3.
(...)
...ringe«). Som hovedregel har domstolene lagt til grund, at der ikke kunne ydes en kompensation, når ægtefællens økonomiske kår i forvejen er sikret, f.eks. pga. store fællesejemidler.1010. Se 1957-udvg. bet. II s. 115. Synspunktet har dog fået mindre vægt i takt med tendensen til at anvende ÆSKL § 67 som en mere generel billighedsregel, jf. nærmere ndf.
(...)
...tilbøjelighed til at lægge grænsen ved ca. 5 år,1212. Se U 1972.986 H og TFA 2004.331 Ø. Se også ÆL-kommentar 1993 s. 229-231. 5-årsgrænsen er udtrykkeligt nævnt i forarbejderne til ÆFL § 42, jf. de specielle bemærkninger til § 42 i lovforslaget og må således forudsættes fulgt også i fremtiden. men domstolene er i enkelte sager gået under denne græn-
(...)
- Side 340 -
...selvstændig betydning ved vurderingen af en eventuel kompensation.1515. Se f.eks. U 2015.1939 V, TFA 1998.359 V, TFA 1999.313 Ø, TFA 2002.293 Ø og U 2009.267 Ø. Omvendt kan det forhold, at et ægteskab ikke har varet meget længere end 5 år, være et moment, der taler imod at tildele et beløb efter ÆSKL § 67.1616. Se f.eks. TFA 1999.233 Ø og TFA 2002.24 V.
- Side 342 -
Modsat efter ÆFL § 42 er der ikke noget krav i § 41 om, at den medvirkende ægtefælle isoleret set kommer til at blive stillet dårligt efter skilsmissen, og der vil derfor kunne blive tildelt en godtgørelse uanset den pågældendes relativt betryggende økonomiske forhold.
...ligget på 50.000 eller 100.000 kr. afhængigt af særejets størrelse.3030. Se f.eks. TFA 2000.100 V (100.000 kr.) og TFA 2003.415 Ø (50.000 kr.). I øvrigt har et kompensationsbeløb i almindelighed ligget på omkring 5-10 % af den andens særejeformue. Dog er der ydet betydeligt større beløb, når kompensation er blevet tildelt efter mere generelle billig-
- Side 343 -
Der findes ikke særlige regler om ændring af aftaler eller afgørelser om kompensation efter ÆFL §§ 41 og 42.
Det følger af ÆFL § 53, stk. 1, jf. § 51, nr. 6, at krav efter ÆFL § 41, kan gøres gældende på et dødsboskifte, herunder skifte af et uskiftet bo i længstlevendes levende live, mens det samme ikke er gældende for krav efter ÆFL § 42.